Pia Kjærsgaard bliver udlændingeordfører for DF

Dansk Folkeparti har fordelt to ordførerskaber, men venter med at fordele resten. Pia Kjærsgaard bliver ny udlændingeordfører.

Dansk Folkeparti (DF) sætter navne på to af deres ordførerposter, mens de resterende poster bliver fordelt senere.

Det skriver DR

Pia Kjærsgaard, der frem til folketingsvalget var formand for Folketinget, bliver partiets udlændingeordfører.

Derudover er Morten Messerschmidt ny klima-, miljø- og energiordfører og EU-ordfører. Han har senest været medlem af Europa-Parlamentet, men er nu blevet genvalgt til Folketinget.

Han overtager posten som EU-ordfører fra Kenneth Kristensen Berth, som ikke blev genvalgt til Folketinget ved valget 5. juni.

Ved europaparlamentsvalget 26. maj fik partiet kun et enkelt mandat, og til folketingsvalget halvanden uge efter gik partiet markant tilbage og fik 16 mandater, hvilket var en tilbagegang på 21 mandater.

Pia Kjærsgaard har også selv kommenteret sin fremtid som udlændingeordfører på Twitter.

 

Forrige artikel De nye medlemmer i Det Udenrigspolitiske Nævn er på plads Næste artikel Dødsfald: Fhv. præsident for Landbrugsraadet og borgmester H.O.A. Kjeldsen, Farsø (87)