David Trads: Selvfølgelig får Messerschmidt et kanonvalg
Kommentar
David Trads | |
Print
KOMMENTAR: En mand, der har en så unik opbakning som Morten Messerschmidt, lader DF selvfølgelig ikke – på trods af store fodfejl – gå planken ud. Partiet hilser ham velkommen tilbage til dansk politik med åbne arme, skriver David Trads.
Man kan mene meget om Morten Messerschmidt – at han er en skruppelløs populist, en svindler med betroede midler, at han er fuld af fake news, at han er arrogant ud over alle grænser og endnu værre ting – men der er én ting, som man ikke kan tage fra ham:
Han har en enestående opbakning i store dele af befolkningen – for ellers ville han aldrig have fået de imponerende 465.758 personlige stemmer, som han fik ved valget til Europa-Parlamentet i 2014.
Lad os et øjeblik sætte det i perspektiv med bare tre oplysninger:
Messerschmidt fik hver femte af alle afgivne stemmer ved det valg. Han trak ene mand næsten lige så mange stemmer, som Enhedslisten og Liberal Alliance fik ved folketingsvalget. Og, ikke at forglemme, hans stemmetal svarede til 60 procent af partiets vælgere ved valget i 2015!
En mand, der har en så unik opbakning, lader Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke bare gå planken ud. Trods den verserende sag om muligt misbrug af offentlige midler – den, som EU’s interne revisorer er i færd med at udrede – er Messerschmidt i den grad tilbage.
Onsdag vælges han derfor til folketingskandidat i Fredensborg – og selv om den ellers normalt knap så ydmyge Messerschmidt fastholder, at det ikke er på plads, før kredsen formelt har valgt ham, så er det naturligvis en sikker sag:
Efter knap ti år i EU-Parlamentet i Strasbourg trækker Folketinget i København – og det gør partiet i den grad også. Det er ikke, som nogle fejlagtigt tror, et Dansk Folkeparti, der holder ham ud i strakt arm og tager ham på tålt ophold, men derimod et parti, der glæder sig.
I det seneste nummer af Dansk Folkeblad, partimagasinet, prydede han hele forsiden under overskriften "Velkommen tilbage", og i et langt interview inde i bladet reduceres de sager, som undersøges i EU, til ligegyldige "presseforlydender". Selv hvis der kommer en hård kritik af Messerschmidt fra EU-revisorerne, vil det åbenlyst blive hældt af brættet som eurokraternes hetz.
Messerschmidt er den DF’er, der minder mest om partistifter Pia Kjærsgaard – idet han som meget få i dansk politik (Inger Støjberg er en tredje) ene og alene kan få resten af nationen til at tale om præcis det, han ønsker. Både dem, der afskyr ham, og dem, som elsker ham.
Jeg oplevede det selv, da jeg for nogle uger deltog i en duel med ham, som Københavns Debatselskab havde arrangeret på Christiansborg. Mindst tre ud af fire af de mere end 100 fremmødte var Messerschmidt-aficionados. De holdt ikke bare af ham. De elskede ham. Ja, et par af dem stillede sig decideret op for at sige, at han var intet mindre end nationens redning.
De, der ikke kan lide ham – og, ja, det er i sagens natur rigtig mange – vil naturligvis gøre alt, hvad de kan for at få ham ned med nakken. De vil henvise til, at det er hyklerisk, at manden, der har harceleret mod svindel og humbug i EU, selv blev taget med fingrene nede i klejnekassen – og de vil bede til Vorherre (eller rettere til EU) om at fælde ham.
Pointen er bare, at Messerschmidt agerer på en anden planet:
Der er noget 'Trumpsk' over ham – for jeg føler mig overbevist om, at han præcis som den amerikanske præsident er i stand til at fastholde sin kerne af tilhængere, fordi de tror så meget på ham, at selv nogle fodfejl - ja, selv enorme fodfejl i elefantstørrelse - bare preller af.
Det simple budskab, som han har turneret med i årevis – at Islam er ond, at EU er ond, at Danmark er bedst – er årsagen til, at han har så fantastisk et greb blandt de vælgere, som er dybt bekymret for indvandringen og globaliseringen. Det er samme gruppe af mennesker, som stemte Storbritannien ud af EU, som stemte Trump ind i Det Hvide Hus, og som stemte nationalister til magten i Polen, Ungarn, Italien og mange, mange andre steder.
Messerschmidt vil – er jeg næsten sikker på – få et kanonvalg ved det valg, der kommer senest i juni næste år. Selvsagt ikke på samme niveau som i 2014, hvor han kunne gå på vandet, men der er al mulig grund til at tro, at han vil være blandt de største stemmeslugere.
-----------
David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Majbritt M. Nielsen: Fri hash til alle – også de uduelige
Paula Larrain: DJØF og statsmagt går hånd i hånd mod ”den lille mand”
