Stor støtte til IGU-uddannelse: Parter beder regeringen og DF holde sig væk

STØTTE: Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er på bordet under regeringens aktuelle forhandlinger med DF. Fingrene væk, siger oppositionen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

”Vi diskuterer også IGU'en,” sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tirsdag aften til DR.

Dermed åbnede hun døren en smule til de forhandlinger, regeringen pt. fører med Dansk Folkeparti.

Hvis blå bloks største parti skal med i en skatteaftale, er integrationsgrunduddannelsen øjensynligt en af de ting, der til gengæld skal justeres på.

Hvordan det skal gøres, fremstår endnu uklart. 

Udmeldingen falder under alle omstændigheder ikke i god jord hos fagbevægelsen, arbejdsgiverne og oppositionen.

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne mener slet ikke, at IGU’en hører hjemme på Støjbergs forhandlingsbord.

Uddannelsen, som skal gøre flygtninge klar til det danske arbejdsmarked, stammer nemlig fra sidste års trepartsaftale.

Derfor kan regeringen og DF ikke pille ved den nu, lyder vurderingen.

”Vi går naturligvis ud fra, at regeringen står ved den aftale, man har indgået med arbejdsmarkedets parter. Hvis der skal ændres i den, så er det en forudsætning, at parterne bag aftalen er enige om det,” siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad.

Hvordan ville du have det med, hvis regeringen vælger at lukke eller skære i uddannelsen?

”Sådan noget spekulation vil jeg slet ikke gå ind i. Jeg er helt overbevist om, at regeringen står ved den aftale, der er indgået med LO og DA. Jeg ser slet ikke for mig, at det ikke skulle være sådan,” svarer DA-direktøren.

LO: Vil være et tillidsbrud
Sammen med LO-formand Lizette Risgaard sendte Jacob Holbraad onsdag et brev til regeringstoppen som reaktion på Inger Støjbergs udmelding.

Brevet, som kan læses her, er ifølge Lizette Risgaard en påmindelse om trepartsaftalen fra 2016.

”Vi vil minde regeringen om, at der er lavet en trepartsaftale, og at aftaler er nogle, man holder. Vi kan ikke forestille os, at en regering, som selv har bedt os indgå en aftale om IGU, spiller hasard med den,” siger hun.

Hun kalder det ”risky business” at bringe IGU’en med ind i de aktuelle forhandlinger.

”Man lægger ikke en trepartsaftale ind på et forhandlingsbord med andre end dem, som indgik aftalen,” siger hun og fortsætter:

”Jeg kan ikke forestille mig, at man vil ændre på indholdet via en politisk studehandel.”

”Det ville klart være et tillidsbrud, hvis en aftale af denne her karakter ikke længere er det papir værd, den er skrevet på. Hvis vi kommer dertil, hvor man ikke kan regne med den danske model, hvordan skal der så stå respekt om fælles løsninger efterfølgende?”

Positive resultater med IGU
Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, ønskede onsdag ikke at uddybe, hvad der nøjagtig forhandles om, og Dansk Folkepartis ditto, Martin Henriksen, vendte ikke tilbage på Altingets henvendelser.

Bemærkelsesværdigt nok kom Udlændinge- og Integrationsministeriet onsdag med en analyse af uddannelsen.

Analysen konkluderer blandt andet, at antallet af indgåede IGU-aftaler stiger hver måned.

Pt. er der indgået 1.119 aftaler fordelt på næsten alle landets kommuner.

Det er positivt, udtaler udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

Hun glæder sig blandt andet over, at en del af dem, der stopper i IGU-forløb, kommer i arbejde.

”Det er lige præcis det, der er formålet med IGU-forløbene – nemlig at flygtninge får skabt sig en tilknytning til arbejdsmarkedet, at de får lært dansk, så de kan komme til at klare sig selv,” lyder det fra Inger Støjberg.

Så sent som i september besluttede regeringen, KL, LO og DA da også at udbrede kendskabet til IGU endnu mere. 

Parterne blev enige om at indsamle mere viden om succesfulde forløb og bruge det til informationsmateriale og arrangementer for flygtninge, virksomheder, skoler og kommuner.

”Præcis det, man ville”
Derfor giver det heller ikke mening at trække stikket på IGU nu, mener forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

”Vi har nok ikke set andre uddannelsestiltag, som er eksploderet så vildt. Arbejdsgiverne har rent faktisk taget godt imod den. Hvis man vil pille ved den for at spare penge, så giver det ikke mening,” siger han.

Søren Heisel har efter eget udsagn væddet 10 stegte rødspætter med Inger Støjberg om, at IGU’en vil klare sig bedre end noget andet aktuelt beskæftigelsestiltag i Danmark.

Skal man tro LO og DA, kunne Søren Heisel godt gå hen og vinde det væddemål.  

”Formålet med IGU’en var at hjælpe flygtninge i gang med at blive bidragsydere på det danske arbejdsmarked. Efter en lidt stille start er der nu kommet mange i gang,” siger Jacob Holbraad og bakkes op af Lizette Risgaard.

”IGU’en har vist sig at være en succes. Frafaldet er lavere end på andre uddannelser. En god del af dem, som stopper, gør det, fordi de kommer i job. Det var præcis, hvad vi gerne ville med den,” siger hun.

S: Folk skal bidrage gennem arbejde
Socialdemokratiets integrationsordfører Mattias Tesfaye slår over for Altinget: uddannelse fast, at hans parti bakker op om IGU'en.

“IGU har været kritiseret fra flere sider. Men vi støtter IGU," siger han og forklarer:

"Den har hjulpet flere flygtninge og familiesammenførte ind på en arbejdsplads. For os er det afgørende, at deres lønninger er aftalt i en overenskomst og at de har ret til uddannelse."

Mattias Tesfaye understreger, at han ikke præcis ved, hvad regeringen og DF forhandler om.

Om sit eget partis integrationspolitik tilføjer han: 

"Vi vil helt generelt opfordre til at fastholde en integrationspolitik, hvor folk, der kommer hertil, skal bidrage til samfundet gennem arbejde.”

Alternativets integrationsordfører Josephine Fock var mere klar i mælet, da hun tirsdag aften skrev på Twitter:

”Nej nej nej. Det kan @venstredk da ikke mene. Og @LiberalAlliance I må simpelthen ikke lade denne gruppe betale for jeres skattelettelser. IGU’en virker jo! #dkpol.”

Forrige artikel Ugen i dansk politik: En lang nedtælling til finansloven Ugen i dansk politik: En lang nedtælling til finansloven Næste artikel Det sker i EU: Polen under EU’s demokratilup og catalansk valg Det sker i EU: Polen under EU’s demokratilup og catalansk valg