Aslan: Drop de smålige valgløfter om heksejagt på rygerne
Kommentar
Lars Aslan Rasmussen | |
Print
KOMMENTAR: Stigmatiseringen af rygerne har efterhånden udviklet sig til en kollektiv klapjagt, der er ved at gå over gevind, skriver Lars Aslan.
Forleden sad jeg og ventede på et tog på hovedbanegården midt i myldretiden.
Der var ret crowded på perronen, og folk stod i deres egen verden og stenede eller kiggede på mobilen, lige indtil en kvinde tændte en cigaret.
Straks blev hun overfuset af flere andre, der vredt fortalte hende, at det var forbudt at ryge og at røgen generede dem.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det absurde i situationen.
Her stod vi en novemberdag på et af de steder i Danmark, der er allermest forurenet, og hvor det netop er kommet frem, at 1.700 københavnere hvert år dør af partikelforurening, og så hidser folk sig op over, at der står en dame og ryger.
Dette var bare et eksempel, for der er efterhånden kommet en klapjagt på rygere, som jeg synes er gået helt over gevind.
Jeg har aldrig selv røget, og jeg synes også, at det har været fornuftigt og helt rigtigt at forbyde rygning på steder, hvor det generer andre, og jeg anerkender fuldt ud rygningens skadelige konsekvenser, også for dem, der er udsat for passiv rigning. Men alligevel er vi nu kommet ud på et overdrev, som jeg synes er uheldigt.
Når for eksempel skolelærere og andre offentligt ansatte ikke må ryge på arbejdspladsens matrikel, men i stedet for skal stå uden for bygningen og ryge, er det jo direkte åndssvagt.
Hvorfor ikke lade den enkelte arbejdsplads selv bestemme, hvor man må ryge og finde den løsning, der passer bedst lokalt.
Når der i ramme alvor i dette kommunalvalg er politiske kræfter, der totalt vil forbyde rygning på alle beværtninger, er det bare for skingert.
Der er så mange barer og værtshuse, hvor man ikke må ryge, og så er der nogle få enkelte steder, hvor man gerne må nyde en øl og en smøg samtidig. Helt ærligt, kan vi ikke unde hinanden det? Det er jo ret let at vælge de værtshuse fra, såfremt man hverken kan tåle røg eller de mennesker, der ryger.
På samme måde har jeg det med diskussionen om, hvorvidt ældre må ryge på deres egne værelser på plejehjem.
Hvis den medarbejder, der arbejder med den pågældende ældre, ikke vil arbejde med en, der ryger, så er det selvfølgelig en ret, mens andre ikke har samme problem og derfor sagtens kan være i stue med den ældre. Men totalt at forbyde et menneske at ryge i sit ejet hjem er for mig at se et indgreb, der er alt for voldsomt.
Lad os endelig gøre alt hvad vi kan for at begrænse rygning og hjælpe dem, der gerne vil stoppe, men lad os også passe på, at vores kamp for et sundere Danmark ikke ender i fanatisme og i en heksejagt på de relativt få mennesker, der nyder deres smøger.
--------------
Lars Aslan Rasmussen er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
J. Fock: Ny spareøvelse kan skabe parallelsamfund
Majbritt M. Nielsen: Folkesundhed er ikke et statsansvar
