Messerschmidt vil have udvalg til at se på brug af EU-midler
EFTER MELD/FELD: Morten Messerschmidt (DF) vil skabe en arbejdsgruppe i EU-Parlamentet, der skal se på praksis omkring de EU-midler til europæiske partier og tænketanke, som han selv er kommet i fedtefadet for at misbruge.
BRUXELLES: Mens han stadig er i søgelyset hos EU’s anti-svindelenhed, OLAF, for sine aktiviteter i MELD/FELD ønsker EU-parlamentariker for DF Morten Messerschmidt nu at nedsætte et udvalg, der skal se på regler og praksis omkring brug af EU-midler i europæiske politiske partier og deres tilhørende tænketanke.
I en mail til sine kolleger i Parlamentets Forfatningsudvalg opfordrer han til, at der skabes en såkaldt arbejdsgruppe for gennemsigtighed. Målet skal, ifølge mailen, være at skabe klarhed om reglerne for, hvad der må bruges EU-penge til.
Messerschmidt foreslår en gruppe, der består af et medlem fra hver af de politiske grupper i Parlamentet, samt en repræsentant for Parlamentets eget finansielle kontor og lederen af en nyoprettet myndighed for de europæiske partier og fonde.
Ikke diskuteret endnu
Mailen blev sendt kort før et møde i Forfatningsudvalget mandag aften og blev derfor ikke diskuteret på mødet. Det blev dog nævnt af Rainer Wieland, der er ordfører på et nyt lovforslag, der netop har til sigte at ændre på de regler, der ligger til grund for de transnationale europæiske partidannelser og deres tilhørende tænketanke.
Ifølge en iagttager på mødet blev der trukket på smilebåndet over, at forslaget kommer fra netop Messerschmidt, efter Dansk Folkepartis brug af EU-midler fra kasserne i det europæiske parti, MELD, og dets tilhørende tænketank, FELD, har fået opmærksomhed langt ud over Danmarks grænser.
Det er ikke lykkedes at få Morten Messerschmidt i tale, siden han skrev brevet til sine udvalgsfæller. Det er derfor uvist, om han har fået nogen respons på sit forslag, ligesom det heller ikke har været muligt at få ham til at uddybe, hvad formålet er med en arbejdsgruppe, når der allerede er et lovarbejde i gang på området.
I mailen skriver han, at de seneste års krav til en række partier og fonde om at betale penge tilbage, som retroaktivt er blevet bedømt til at være brugt forkert, er et tegn på, at der er brug for at gøre reglerne mere klare.
MELD/FELD var ingen gråzone
Forsker Wouter Wolfs fra det Katolske Universitet i Leuven, der skriver en doktorafhandling om netop reglerne for europæiske politiske partier og fonde, og som tidligere har undersøgt MELD og FELD’s brug af EU-midler, påpeger dog, at det efter hans bedste overbevisning i hvert fald ikke var uklarhed, der var problemet i Messerschmidts egen sag.
”I mine øjne var MELD’s aktiviteter åbenlyst ikke inden for reglerne. Så der var ikke noget fortolkningsspørgsmål her,” siger Wouter Wolfs, der mener, at det lugter mere af et forsøg på at komme til at fremstå ren end noget andet.
”Det virker, som om han forsøger at minimere de ting, han har gjort i fortiden, når han taler om, at reglerne ikke er klare. Men der var mere i det end bare regnskabsfejl,” siger den belgiske forsker.
Præsidium under lup
Wolfs undrer sig også over, at Messerschmidt i mailen gør klart, at gruppen specifikt skal se på beslutninger om støtteberettigelse, der er truffet i EU-Parlamentets såkaldte Præsidium, som består af Parlamentets formand, viceformænd og en række betroede parlamentarikere kaldet kvæstorer.
Messerschmidt har tidligere været stærkt kritisk over for Præsidiet, som han har beskyldt for at politisere i sine afgørelser.
Wolfs påpeger dog, at kontrollen med partiernes og fondenes brug af støttemidler siden starten af i år har ligget hos en uafhængig myndighed uden for Parlamentets rækker.
”Det er selvfølgelig fint fra et generelt synspunkt med mere gennemsigtighed, også i Præsidiets arbejde. Men beslutning om sanktioner er nu blevet afpolitiseret og lagt over i en uafhængig myndighed med den nye forordning, så jeg mener, at hans bemærkninger allerede er blevet taget i betragtning,” understreger Wolfs.
Heller ikke Messerschmidts socialdemokratiske parlamentskollega Christel Schaldemose har meget fidus til ideen om en ny arbejdsgruppe.
”Personligt mener jeg, at jo mere gennemsigtighed, jo bedre. For vi bliver alle sammen proppet i kategori med dem, som svindler med fondsmidler. Men vi løser det ikke ved, at en enkelt parlamentariker nedsætter en arbejdsgruppe. Det gør vi ved, at vi på tværs af grupperne bliver enige om en revision af de her fonde og pengekasser, og det er der bestemt brug for,” siger Christel Schaldemose.
Trepartsaftale får ros: Her er reaktionerne
Direktør i Vestforbrænding fik millioner i fratrædelsesgodtgørelser
