Danskerne udråber Fogh som Danmarks bedste statsminister

MÅLING: Anders Fogh Rasmussen har været den bedste statsminister i nyere tid, hvis man spørger danskerne. Han optrådte med stor autoritet, vurderer Bo Lidegaard.

Han trak Danmark ind i Irak-krigen, der her 14 år senere stadig er stærkt omdiskuteret. Og hans politik er beskyldt for at have været en af årsagerne til, at den økonomiske krise ramte Danmark hårdere end andre lande.

Få statsministre har været mere kontroversielle og omdiskuterede end Anders Fogh Rasmussen.

Alligevel peger 25 procent af vælgerne på ham som den bedste statsminister i 35 år, viser ny måling fra Norstat, der er foretaget for Altinget.

Dermed er han af de nulevende statsministre den, som flest udpeger som den bedste i landets højeste politisk embede – tæt forfulgt af Poul Nyrup Rasmussen, som 21 procent peger på. Og Foghs placering er der en god grund til, mener historiker og tidligere ansvarshavende chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard:

”Anders Fogh Rasmussen er den af de fem, der fremstod som den mest værdige statsminister. Man skal ikke undervurdere, at vælgerne på en og samme tid ønsker sig en statsminister, der ser dem i øjnene og er som os andre, men samtidig optræder i alle sammenhænge med værdighed og autoritet. Han formåede at fremstå som en person, der aftvang respekt også langt ud over de vælgere, der stemte på ham.”

De fem nulevende statsministre består af Poul Schlüter (K), Poul Nyrup Rasmussen (S), Anders Fogh Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V), der i de seneste uger har deltaget i DR-programmet 'Statsministrene', hvor de har talt og diskuteret jobbet som statsminister.

Bo Lidegaard kan ikke se et mønster i forhold til, hvilke partier statsministrene repræsenterede.

”Tallene tyder ikke på, at partifarven er afgørende. De to topscorere er henholdsvis Fogh og Nyrup. De to bundskrabere Løkke og Thorning,” siger han.

Den laveste score bliver givet til Lars Løkke Rasmussen, der kun får seks procent af stemmerne. Lidt over ham ligger Helle Thorning-Schmidt med elleve, og det er ikke tilfældigt, mener Bo Lidegaard.

”Det er klart, at jo tættere på embedsperioden, des mere får din aktuelle politiske sympati eller mangel på samme lov til at spille ind i din vurdering. Jo længere tilbage perioden lå, dets mere ser du uafhængigt af, hvem du selv stemte på,” siger han.


Tid som en faktor
Ifølge Bo Lidegaard kan danskerne bedre huske Helle Thorning og Lars Løkkes politik, hvilket giver den lave score. Men der kan også gå for lang tid.

”Poul Schlüter har ikke så mange proselytter tilbage, og der ikke så mange, der kan huske ham som statsminister. Mens der er mange flere, der kan huske de senere,” siger Bo Lidegaard og fortsætter:

”Jeg tror, at Nyrup og Fogh nok i højere grad bliver vurderet uden de helt stærke politiske følelser, for de er alligevel så langt tilbage nu, at folk ikke i samme grad lader deres politiske sympati spille ind i vurderingen.”

Bo Lidegaard mener desuden, at serien Statsministrene, der har kørt på DR de sidste uger, kan have haft en effekt på resultatet.

"Der kan være et element af anmeldelse af, hvordan de klarede sig i TV-udsendelserne. Det er klart, at der havde de enkelte ministre en lejlighed til at sætte deres eftermæle i scene. Undersøgelsen tyder på, at Anders Fogh Rasmussen er den, der var bedst til det,” siger Bo Lidegaard.

Respekt og værdighed
Ifølge Bo Lidegaard er respekt og værdighed i embedet noget, befolkningen lægger stor vægt på.

”Folk hæfter sig meget ved, om statsministeren har løst sig fra opgaven med respekt. Folk vil gerne have respekt for deres statsminister. Og det er interessant med den ambivalens, at vi gerne vil have en ophøjet og dygtigere end os selv statsminister, men samtidig er meget opmærksomme på, at de ikke må være arrogante eller lukke sig ind i sig selv,” siger han.

”Det er en hårfin balance, man skal ramme, og det er åbenbart Fogh, der står skarpest i folks bevidsthed. Og det synes jeg egentlig ikke er så mærkeligt.”

Forrige artikel Fem bud på Det Konservative Folkepartis identitet i 2017 Fem bud på Det Konservative Folkepartis identitet i 2017 Næste artikel Fem nedslag fra Konservatives landsråd Fem nedslag fra Konservatives landsråd