Aslan: Jeg frygter et Danmark uden jøder
Kommentar
Lars Aslan Rasmussen | |
Print
KLUMME: Endnu en imam truer jøder på livet i en dansk moské, hvilket igen belyser det sørgelige faktum, at antisemitismen stortrives i mange flygtninge- og indvandrermiljøer med rødder i Mellemøsten, skriver Lars Aslan.
Så skete det igen.
Endnu en imam fik opfordret til drab på jøder, og endnu engang fulgte det samme mønster.
Ikke én tilhører i moskeen sagde fra eller rejste sig og gik.
Ligesom ikke en eneste af landets store muslimske menigheder har været ude og tage afstand fra imamens vanvittige udtalelser.
I det hele taget er det helt ufatteligt, hvor meget lidelse det lille jødiske mindretal i Danmark har været udsat for.
Indenfor de seneste par år, har vi oplevet følgende:
Hærværk mod den jødiske skole.
Hærværk mod den jødiske slagter.
Imamer i Aarhus og København der opfordrer til drab på jøder.
Jødisk demonstration der måtte evakueres af politiet.
Adskillige overfald og chikanerier mod danske jøder.
Underskriftindsamling mod jødiske journalister (hvor 3000 personer og enkelte medlemmer af Enhedslisten skrev under).
Drab på en ung jødisk mand.
Og lige nu sidder der en pige i retten sigtet for at ville bombe den jødiske skole.
Overalt i Vesteuropa ser vi lignende tendenser og lignende positivitet.
Antisemitismen trives desværre i mange flygtninge- og indvandrermiljøer med rødder i Mellemøsten. Alle ved det, men det er svært for mange at tale om.
Man vil jo helst have, at racisme udøves af en hvid mod en sort. Men vil helst have at den typiske racist er en skinhead-agtig type eller en mand med en hvid hætte.
For rigtig mange er det svært at acceptere, at et mindretal sagtens kan være racistisk over for et andet mindretal, men det er jo det, vi oplever her.
Vi er en del, der har råbt om det her problem i årevis, uden at det er blevet taget alvorligt, og jeg er efterhånden oprigtigt bange for, at det er ved at være for sent.
Vi har set, hvordan tusindvis af franske jøder har valgt at bosætte sig i Israel, fordi chikanen fra arabiske emigranter er blevet for voldsomme, og samme tendens ser vi andre steder.
Og vi oplever det faktisk også allerede herhjemme.
Mine jødiske venner går ikke med kalot på Nørrebro, og mange gemmer smykket med davidsstjernen væk. Og med god grund desværre, da deres sikkerhed ellers er på spil.
Skulle det frygtelige ske, at de danske jøder også begynder at forlade Danmark i stor stil, er det så uendeligt trist for vores samfund og kultur.
De danske jøder er et enestående smukt eksempel på vellykket integration, hvor man både er en positiv del af samfundet, samtidig med at man har bevaret sin identitet. Noget rigtig mange kunne lære af.
.......
Lars Aslan er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Jarl Cordua: LA vil være nøgne ved forhandlingsbordet
Paula Larrain: Chefredaktionerne sejler i blød alfaderlighed
