Gade: Alt hænger sammen med alt

KLUMME: Vi må nå til erkendelsen af, at fremtidens store miljøproblemer grunder i store globale sammenhænge, og derfor ikke løses med kortsigtede nationale løsninger, skriver Steen Gade.

Kan vi som borgere og samfund for alvor fokusere på mere end en enkelt stor sag ad gangen? Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv. For det virker, som om pressen og de politiske diskussioner bliver mere og mere snævre, mens problemerne bliver mere og mere sammenhængende.

Alt hænger sammen med alt – som Brundtland rapportens moder engang udtrykte det – mens vi tilsyneladende kun kan magte at koncentrere os om en ting ad gangen.

Spørgsmålet er relevant på alle områder, men ikke mindst når det gælder miljø og klima. For her er der rigtig mange områder, der er alvorlige, og hvor der skal fokuseres. Mange af dem hænger godt og grundigt sammen, og de skal løses samtidigt.

Da klimadiskussionen for alvor blev global og massivt tilstede i pressen og i den politiske diskussion i 1980’erne og omkring miljøtopmødet i Rio i 1992, kaldte vi alt miljø. Der kom en klimakonvention, der kom en biodiversitetskonvention og bæredygtighed blev formuleret som bærende udviklingsprincip. Tingene hang sammen.

I dag behandler vi det adskilt, og det er blevet rigtigt vanskeligt at få opmærksomhed og forståelse for de store miljøtrusler knyttet til vand, luft, tab af biodiversitet, naturforringelser og kemi. De er underligt fraværende i diskussionen, mens vi heldigvis – og meget sent – er ved at vinde bred forståelse for den del af den grønne omstilling, der handler om klimaet og behovet for massive og hurtige CO2-reduktioner.

I mandags fik vi en chance for også at fokusere på alle de andre miljøtrusler. EU kommissionen offentliggjorde en gennemgang af hvert enkelt EU-lands gennemførelse af EU’s fælles miljøpolitikker, som de har vedtaget i EU’s 7. miljøhandlingsprogram fra 2013- 2020. Fyldt med oplysninger om – og status for – vores evne til at gennemføre fælles beslutninger, og med anbefalinger til hvert enkelt land om, hvor skoen trykker mest.

800 sider, der gør os klogere på 28 landes evne og vilje til at leve op til kravene om mindre luftforurening, mindre vandforurening, om at standse nedgangen i biodiversitet og stoppe forringelserne af vores natur. Om begrænsning af affaldsmængderne, cirkulær økonomi og meget mere.

Altså en oplagt mulighed for at få sat de emner på pressens og den politiske dagsorden, som de dramatiske historier de er i virkeligheden.

F.eks at de eksterne sundhedsrelaterede ekstra omkostninger fra luftforurening i Danmark er over 3 milliarder euro pr. år med 814.000 tabte arbejdsdage hvert år.

At vi i Danmark ikke gør nok for at nå målene for vandmiljøet. At biodiversiteten er under pres. At en meget stor del af Danmarks natur stadig er i ugunstig stand. Og at vores ressourceforbrug pr. indbygger er blandt de højeste i verden.

Lad os lade den sidste sætning stå og blinke lidt – Jo, vi danskere ta'r for os af retterne. Vi rige bruger lige nu mere end én klode. Ikke kun når det gælder klima, men hele vejen rundt.

Derfor er det helt afgørende, at vi har langsigtede beslutninger og ikke alene er afhængige af nationale beslutninger, der næsten altid er kortsigtede.

Vores EU-forpligtelser handler om planer for mange år frem. Vandrammedirektivet trådte f.eks. i kraft i år 2000 og skal være fuldt gennemført med vandløb og søer i god økologisk tilstand i 2027. Noget så unikt som en bindende 27-års plan.

Med EU kommissionens rapport har vi fået et redskab til at sætte de mange miljøudfordringer på dagsordenen igen og for alvor. Jeg håber, det sker – og med fuld musik.

Det er det først fornødne, men ikke nok.

Sammenhængen mellem ressourceforbruget og øget klimabelastning må forklares. Ligesom sammenhængen mellem tab af biodiversitet og klimaets ændringer. At mere natur og mere skov med god biodiversitet er med til at bekæmpe klimaændringerne. At opvarmningen af havet øger risikoen for, at Østersøen reelt kollapser, og at vores massive ressourceforbrug øger udslippet af drivhusgasser.

Kort sagt, at de store miljøproblemer også hænger sammen med klimakrisen.

FN’s 17 bæredygtighedsmål for de næste 15 år tager i nogen grad fat på at forstå, at ting hænger sammen. Lige nu er de nok vores bedste chance for at tænke og handle på mange ting samtidigt. Bæredygtig udvikling hedder det.  

.....

Steen Gade skriver klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Paula Larrain: Nå, det var bare fire danske drenge? Paula Larrain: Nå, det var bare fire danske drenge? Næste artikel Lisbeth Knudsen: Kidnapning af begrebet falske nyheder Lisbeth Knudsen: Kidnapning af begrebet falske nyheder