Cordua: Sjusk på meget højt plan

Kan 465.000 vælgere tage fejl i bedømmelsen af en mands evne til at forvalte deres tillid? "Ja," må svaret vel næsten være, efter Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl tirsdag aften langt om længe og midt i TV-Avisen onsdag aften klokken 21.30 fluks fjernede distinktionerne fra skuldrene på partiets stemmesluger ved Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt.

I al fald er han ikke længere en del af ledelsen i Danmarks næststørste parti, og europaparlamentarikerens karriere led dermed endnu et knæk.

Reaktionen og ydmygelsen skete dog først efter et års pinagtige undvigelser i forhold til pressens spørgsmål, nedgørelsen af en tidligere partifælle Rikke Karlsson, angreb på EU for politisk motiveret chikane af DF, og en ellers sjældent set snakken sort og udenom, når DF-toppen skulle forklare, hvorfor der kunne stilles spørgsmål ved, om skatteyderfinansierede EU-midler nu var blevet brugt i overensstemmelse med reglerne.

Ikke længere sort og hvidt
Undervejs har man kunnet opleve folk i DF påberåbe sig et begreb som "nuancering", når de ubehagelige sager skulle forklares til den stadigt mere forundrede offentlighed. Det plejer ellers at være et sjældent anvendt fremmedord, når DF analyserer dansk politik. Normalt fremstilles tingene som oftest enten sorte eller hvide.

Gråzoner og nuancer, det er sådan noget, der overlades til de gamle uld-i-mund-partier. I DF bryster man sig af at sige tingene, som de er. Det er det, vælgerne vil have.

De forventninger formår man dog ikke helt at leve op til, når Kristian Thulesen Dahl skal (bort)forklare et sjældent set skeptisk DF-bagland, hvorfor alle disse bilag på udgifter ikke bare kan lægges frem for offentligheden, der har efterspurgt dem i et helt år.

Uden øllebrødsbarmhjertighed
Ingen kan forstå, hvordan den melding flugter med den linje Thulesen Dahl og DF kørte tidligere, dengang partiet uden nogen som helst øllebrødsbarmhjertighed krævede alle bilag lagt frem hos Lars Løkke og Carl Holst.

Nu står man pludselig og slår sig i tøjret, når det gælder krav om blotlæggelse af Morten Messerschmidt og DF's parlamentsgruppes udgifter til DF-sommergruppemøder, rejser for kampagnefolk til EU-hovmodets hovedstad Bruxelles, medietræningskurser, diverse fantommøder i regi af det stadigt mere sagnomspundne europæiske parti Meld og den endnu mere mytologiske spøgelsesfond Feld.

Det er den fond, som den efter eget udsagn "godtroende himmerlænding" og DF-gruppenæstformand Søren Espersen var "vice president" for. Men altså kun "proforma", må man forstå på ham, som fralægger sig hele ansvaret, for så i stedet at lægge det på det detroniserede wunderkind Morten Messerschmidts bord.

Nu skal der ryddes op
"Der er ikke tale om bevidst snyd," understreger Kristian Thulesen Dahl nu. "Men det er sjusk på et meget højt plan." Sådan lyder forklaringen altså på, at DF indtil videre skal betale sammenlagt ca. to millioner kroner tilbage til EU, som partiet, der ellers har slået sig op på at være EU-fuskeriets og -frådseriets fremmeste bekæmper, altså selv erkender uberettiget at have malket EU's kasser for.

Hykleriet hos DF slår hele tiden nye olympiske rekorder.

Nu skal der ryddes op, fastslår Thulesen Dahl, alt imens nye sager vedbliver med at vælte ind over ham og hans parti. Senest kan Ekstra Bladet onsdag afsløre en sag om et afholdt konference i "Borgerligt Netværk" i tænketanken Cepos' lokaler, som ukendt for deltagerne tilsyneladende var en EU-sponsoreret Meld-konference og dermed pengemaskine for de skinhellige EU-modstandere/-skeptikere i DF.

Thulesen Dahl mistede åbenbart tilliden og tålmodigheden med Messerschmidt som ellers indtil for to dage siden bedyrede i tv, at "i hans verden" var alle regler overholdt og der var – må man næsten forstå på ham – intet at komme efter.

Failure is not an option
Nu er Messerschmidts afløser, Anders Vistisen, som leder af DF-s tremandsgruppe i Europa-Parlamentet sat i spidsen for oprydningsarbejdet. Det sker dog på trods af, at Vistisen på 28 somre selv, som medlem af DF's parlamentsgruppe, er fedtet ind i sagen, blandt andet ved i strid med reglerne sammen med Messerschmidt at have brugt EU-midler til medietræning.

Normalt plejer DF ellers ikke at anbefale en løsning, hvor folk, der er under mistanke for fusk, sættes til at undersøge sig selv, men det er altså åbenbart tilfældet her. Det er nok også derfor, at Thulesen Dahl fortsat insisterer på, at der "kun" er tale om "sjusk på meget højt plan". Man kan roligt sige, at Vistisen har fået en opgave, hvor "failure is not an option".

Messerschmidt smidt under bussen
Man kan spørge sig selv om, hvor højt et plan, der kan sjuskes på, før det går hen og bliver egentlig fusk. Den juristuddannede Messerschmidt er ikke ubegavet, og han har haft en hær af skatteyderfinansierede hjælpere og DF-apparatjiks til at hjælpe sig med at få malket penge ud af EU-systemet.

Det gik også fint, lige indtil Rikke Karlsson ikke ville lege med mere. Og chefen for det hele undervejs? Han hedder Kristian Thulesen Dahl.

Det er ham, hvis navn længe har stået skrevet under en finansministertaburet i en eventuel kommende borgerlig regering med Venstre. Han har som minimum ladet "sjusk på meget højt plan" passere i sit eget parti på indtil videre to millioner kroner over en længere årrække, og der gik et helt år, før han – stærkt tilskyndet af offentlig kritik – endelig slog bremsen i. Hvorfor er det stadigvæk indlysende, at Thulesen Dahl magter opgaven med som finansminister at skulle overskue og disponere over rigets finanser på hundredevis af milliarder af kroner hvert år?

I går smed Thulesen Dahl Messerschmidt "under bussen", som det hedder, når man må ofre en løjtnant for at redde sit eget skind. Messerschmidt røg ud af koordinationsudvalget og dermed ledelsen.

Det er et offer, der næppe får den store betydning, og Thulesen Dahl ville ikke afvise, at Messerschmidt kunne komme tilbage i topledelsen. Formentlig er vurderingen den, at Messerschmidt – trods alt – stadigvæk er et aktiv for partiet på lidt længere sigt, når denne sag på et tidspunkt har lagt sig.

Stadig leder i EU-Parlamentet
Det er imidlertid ikke en given sag. Særligt sager, der omhandler frådseri og uberettiget forbrug af skatteydermidler, er den rene gift for politikeres troværdighed. Spørg bare Carl Holst og Lars Løkke, hvis renommé hos vælgerne har lidt uoprettelig skade. Det var i sager, hvor pengebeløbene i øvrigt var meget mindre.

Messerschmidt har ikke været på valg endnu, så skaden kan ikke gøres op, men Thulesen Dahl ville ikke engang bekræfte, om DF opstiller Messerschmidt til næste folketingsvalg, hvad der formentlig ellers har været planen.

Faktum er, at Messerschmidt til trods for at han formelt er ude i kulden, stadigvæk er næstformand i DF's parlamentsgruppe, Europæiske Konservative og Reformister, og dermed naturligvis er de facto leder af DF i Europa-Parlamentet.

Endnu en Tivoli-finte
Måske er fyringen af Messerschmidt fra DF-toppen en "Tivoli-finte" (som dengang Messerschmidt røg ud af og ind i DF's folketingsgruppe i forbindelse med hans påståede heilen og nazisang i Grøften i Tivoli), dvs. en ren midlertidig foranstaltning for at fodre folkedomstolens krav om placering af ansvaret for alskens "sjusk på meget højt plan" og en synlig konsekvens som reaktion på sagen.

Tilbage står under alle omstændigheder en presset formand for Dansk Folkeparti med en alvorlig sort plet på troværdigheden. Det bliver interessant at se, om Kristian Thulesen Dahl får held med at isolere sagen til Morten Messerschmidt, eller om vælgerne forbinder ham og resten af DF-toppen som aktive parter i sagen.

Det ligner indtil videre en svær opgave, når de seneste dage har vist, at Thulesen Dahl har underskrevet DF's partiregnskaber, der ikke har medtaget EU-midler, når næstformanden Carl Christian Ebbesen var underskriver af en lejekontrakt på en skonnert, hvor regningen blev sendt til Meld og Feld, eller når "vice president” i Feld, Søren Espersen, ikke vil kendes ved at være medansvarlig for Feld-fonden og dens brug af midler.

Ikke klar til valg
Med denne sag in mente, ser det ikke ud til, at DF lige nu er ”klar til valg”, som Thulesen Dahl ellers for nyligt frejdigt erklærede på partiets landsmøde.

Måske var det en god idé, at Kristian Thulesen Dahl aflyser sin planlagte rejse som delegeret til FN's generalforsamling 26. oktober til 11. november, for så i stedet at blive hjemme og få ryddet ordentlig op i den rodebutik, som han i mere end et år ikke selv har formået at få styr på. Det ligner i forvejen en højst mærkværdig prioritering af mandens tid set i lyset af de mange forestående forhandlinger, der er planlagt.

Tiden er kommet, hvor Kristian Thulesen Dahl skal optræde som en voksen i DF, og i stedet for at løbe fra ansvaret og give alle andre skylden, som ellers plejer at være DF's foretrukne position, nu i stedet SELV påtager sig ansvaret og får gjort noget ved sagerne. Og det gør man nu engang bedst ved at passe sit arbejde i Folketinget i København og ikke fra et hotelværelse i New York.

---

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.