Trads: Enten falder topskatten. Ellers ryger regeringen
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Løkke og Hjort får brug for al deres opbyggede erfaring i forhandlingens kunst, når de går i gang med efterårets skattereform. David Trads giver her sit bud på, hvordan det ender.
Det er, som en af Bill Clintons rådgivere i sin tid ikonisk fastslog, ’altid økonomien’, som afgør den politiske magt – og sjældent har det været mere korrekt end i det kommende efterår:
Venstre-regeringen fremlægger snart den såkaldte 2025-plan, som er et overblik og en prognose over økonomien i de kommende år, og i forlængelse af den går forhandlingerne om den altafgørende skattereform i gang.
Løkkes politiske udfordring
De samlede skatteindtægter nærmer sig et tusinde milliarder kroner, men det politiske problem for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) handler i virkeligheden kun om et par milliarder kroner, som til gengæld er de måske mest symbolladede:
Topskatten!
Afhængig af hvor du står politisk, er der enten tale om en ’misundelsesskat’, som ’straffer’ dem, der arbejder hårdest og tjener mest, eller en ’progressiv skat’, hvor dem med de bredeste skuldre ’bidrager’ med lidt mere i ’indkomstudligningens’ hellige navn.
I dag betaler omkring en halv million danskere 15 procent yderligere i topskat af den indtægt, som overstiger 467.300 kroner. I alt omkring 16 milliarder kroner. Godt halvanden procent af alle de offentlige skatteindtægter.
Borgerlige regeringer er traditionelt imod topskatten, men ikke så meget, at de sådan rigtigt kæmper for at få den sænket. Fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde således intet for at bringe den i spil. Lars Løkke Rasmussen ville givetvis også helst slippe for at døje med den.
Klokkeklart krav om topskattelettelser
Men for ét borgerligt parti er et angreb på topskatten selve dets eksistensberettigelse: Nemlig Liberal Alliance!
Men især for et andet borgerligt parti er topskatten en fin måde at finde penge til mere velfærd på: Nemlig Dansk Folkeparti!
For Anders Samuelsen (LA) & Co. er topskatten selve symbolet på samfundets vigtigste problem – en for høj beskatning og en for stor stat. Derfor skal skaltopskatten ned. Og selv om Løkke har forsøgt sig med flere mindelige løsninger på problemet, er Samuelsens krav præcist:
Det er selve procentsatsen, som skal falde. De 15 procent skal ideelt i denne reform falde til 10 procent, men mindre kan givet accepteres. Det er ikke nok at hæve den beløbsgrænse, hvor topskatten sættes ind. Kravet er klokkeklart, at procentsatsen skal ned.
LA er ikke SF eller EL
Samuelsen har råbt det i megafon så mange gange, at det er svært at forstå, hvorfor der fortsat findes folk på Christiansborg, der tror, at han vil vakle. Liberal Alliance er ikke SF eller Enhedslisten, som begge bøjer sig over for Socialdemokratiet. LA er faktisk stålsatte her.
Konklusionen er derfor meget simpel:
Hvis topskatteprocenten ikke falder, ja, så står LA uden for skattereformen. Og ja, så falder den smalle Venstre-regering, for så trækker Samuelsen den parlamentariske støtte til den.
Men, hov, siger mange, det er jo ikke sikkert – for Løkke kan jo vælge at indgå en skattereform med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, hvori topskatten ikke indgår. Ja, det kan han godt, men det vil være en stakket frist. Som at tisse i bukserne for at få varmen.
Forhandlingernes kunst
Mette Frederiksen, den socialdemokratiske leder, har nemlig for længst sagt, at hvis Løkke-regeringen mister sit parlamentariske grundlag og evnen til at indgå store forlig med det, ja, så vil hun af indlysende årsager ikke holde hånden under den.
Løkke og med ham især finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) får derfor brug for al deres opbyggede erfaring i forhandlingens kunst, når de går i gang med skattereformen.
Mit bedste bud er, at det vil ende med en blå aftale med disse hovedtræk: LA vil få to til tre procentpoint på topskatten; Dansk Folkeparti vil få lettelser i bundskatten (og de rutinemæssige stramninger på udlændinge); Konservative vil få lov til at være med; og, ja, Lars Løkke Rasmussen vil beholde nøglerne til Prins Jørgens Gård. Lidt endnu.
---
David Trads har hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Kenneth Thue: Det skal du holde øje med i USA's præsidentvalg
Cordua: Bytter V en menneskerettighed for en ministertaburet?
