MSK: Slip tøjlerne

Af Erik Andreassen
Rektor, Maskinmesterskolen København

Hvis det var muligt, og i øvrigt også gav mening, ville Maskinmesterskolen København (MSK) tilbyde sig som medunderskriver på Danske Universiteters notat “På vej mod bedre governance af universitetssektoren”. Vi er i store træk fuldstændig enige med Danske Universiteter på de områder, der også vil gøre sig gældende for os.

De politiske mål for hele uddannelsessektoren skal formuleres af politikerne. Men vi er enige med universiteterne i, at institutionerne kun kan indfri målene, hvis de politiske tøjler løsnes. Ligeledes giver det ingen mening at styre store og små institutioner ud fra en ”one-size-fits-all”-lovgivning. Dertil er der trods alt for stor forskel på min egen uddannelsesinstitution med omkring 60 medarbejdere og på vej mod de 800 studerende og så fx Københavns Universitet, for bare at tage et eksempel.

Og ligesom Danske Universiteter foreslår vi også, at politikere, minister, ministerium og uddannelsesinstitutionerne i samarbejde udformer nogle styringsmodeller, der giver reel kompetence til de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark samt ansvar for at løse de opgaver vi bliver givet.

Som flere af debattørerne har været inde på tidligere i denne debat, så er der stor efterspørgsel fra maskinmesterskoler til universiteter på løsere tøjler, mere frihed og afbureaukratisering. Vi har nok forskellige behov, men holdningen synes at være den samme: giv os frihed til at prioritere vores kerneopgave. Får vi det, så skal vi nok levere.

Mere konkurrence
Et af de steder hvor vi, som stadigvæk relativt nye institutioner i ministeriet, synes, at man med fordel kunne løsne grebet bare en anelse, er på styringen af hvor og hvilke udbud de forskellige institutioner har ret til at udbyde. Vi har selvfølgelig stor forståelse for, at politikerne vil sikre sig, at forskellige uddannelsesinstitutioner ikke bruger skatteborgernes penge på ufrugtbar konkurrence.

Men styringen er i dag så rigid, at fx de maritime uddannelsesinstitutioner ikke kan bringe deres stærke faglige miljøer i spil indenfor udviklingen af de tekniske erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Og det er en skam.

Normalt bryster vi på MSK os af vores fine faglige miljøer inden for el-teknik, proces og automation, køleteknik osv. Men fordi man fra centralt hold gerne har villet kontrollere hvor og hvem, der udbyder hvad og endda har nedfældet “bodelingen” mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler i bekendtgørelser, så forekommer det svært for sådan nogle som os at byde ind med relevante nye uddannelser, forbedringer af eksisterende eller slet og ret en konkurrerende en af slagsen.

Det synes vi ikke er helt rimeligt al den stund, at vi ville kunne løfte en vigtig samfundsmæssig uddannelsesopgave, nemlig at få nogle unge mennesker til at uddanne sig inden for de videregående tekniske uddannelser.

Rent faktisk var der en situation før dannelsen af erhvervsakademierne, hvor MSK udbød uddannelsen til El-installatør i konkurrence med TEC. Det gav samlet set flere el-installatører til det danske arbejdsmarked, end tilfældet er i dag, hvor dannelsen af erhvervsakademierne reserverede el-installatøruddannelsen til de lokale erhvervsakademier.

Mere tillid
Opfordringen fra MSK er, at man fra politisk hold finder en styringsmodel, hvor der også kan forekomme en frugtbar konkurrence mellem institutionerne omkring udvikling og udbud af uddannelser, uden at det selvfølgelig bliver spild af penge.

Politikerne bør have tillid til, at en uddannelsesinstitution som MSK med de kompetencer vi har i vores stærke faglige miljøer, kan håndtere at udvikle og udbyde relevante nye uddannelser med skyldig hensyntagen til skolens lokale økonomi, det samlede regionale udbud og de politiske ønsker og forventninger. Sat på spidsen, så vil vi jo aldrig udvikle uddannelse udenfor vores faglige ekspertiseområder.

Men vi vil gerne have muligheden for at kunne udvikle nye relevante uddannelser med afsæt i det, vi er gode til i forvejen, og hvor vi rent faktisk mener, at der er et marked og et behov. Vi er en af de uddannelsesinstitutioner, der er i meget tæt kontakt til vores arbejdsmarked og derfor har et godt og præcist billede af, hvad “vores” arbejdsmarked efterspørger af kompetencer hos den nye arbejdskraft.

Med andre ord, så er vores ønske, at vi får mulighed for at byde vores faglighed og kompetencer til og få lov til at udvikle vores kerneopgave til glæde og gavn for det danske samfund.

debat@altinget.dk