Trads: Statsminister Kristian Thulesen Dahl
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: DF opfører sig både som et populistisk oppositionsparti og som landets de facto regeringsparti. Presset for at tage ansvar må efterhånden tage til på manden, som vi så formelt kan kalde statsminister Kristian Thulesen Dahl, skriver David Trads.
Det sikre nej ved folkeafstemningen forleden dokumenterede endnu engang, hvem det er, der virkelig bestemmer kursen i dansk politik:
Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, er så suverænt den mest indflydelsesrige danske politiker, at han selvsagt også burde indtage den formelle position som landets statsminister.
Ved de seneste tre valg har Dansk Folkeparti vundet så stort, at det næsten er ydmygende for de øvrige partier:
Først Europa-Parlamentsvalget i 2014, hvor partiet blev størst med 26,6 procent af stemmerne. Spidskandidaten Morten Messerschmidt, fik alene 407.966 personlige stemmer – næsten lige så mange som Radikale, SF og Konservative tilsammen!
DF den store sejrsherre
Så folketingsvalget i år, hvor DF fik 21,1 procent og blev landets næststørste parti efter Socialdemokraterne. Partiet gik hele 15 mandater frem – og manifesterede sig især som den store sejrsherre i Jylland og på Sjælland.
Endelig folkeafstemningen, hvor DF sikrede nej'et. Ni ud af ti, som stemte på DF ved folketingsvalget, stemte nej. Intet anden parti havde så stærk opbakning fra egne rækker. Tre ud af fire af alle nej-sigere brugte DFs argument om ikke at afgive mere suverænitet til EU.
Med andre ord:
Intet andet parti har så godt fat i folkestemningen som Dansk Folkeparti.
Forpjusket og ydmyget Løkke
Slet, slet ikke Venstre, som nu eftertrykkeligt har tabt de selvsamme tre valg til DF – oven i købet big time, som man siger. Alligevel er det en vingeskudt, forpjusket og ydmyget Lars Løkke Rasmussen, der er landets statsminister.
Det er ærligt talt en særegen situation, at det er serie-taberen, der sidder på magten, mens det er serie-vinderen, som sidder udenfor.
Løkke, som leverede det ringeste valgresultat for Venstre i et kvart århundrede, som lige nu er i bund i troværdigheds-indeks, og som tabte folkeafstemningen med et brag - ja, han sidder på forunderlig vis i Prins Jørgens Gaard med de gyldne kæder som statsminister.
Pointen er, at Venstre-regeringen mest sidder på magten som en slags ’forretningsregering’, som gennemfører DF's politik – vel og mærke på en måde, så Venstre tvinges til at gå med til de populære dele af Thulesen Dahls tanker, mens de sidder alene med ansvaret, når det går galt.
Det er en vidunderlig situation for den stærke DF-formand – at vinde alle slagene, fejre alle triumferne, slippe fri af alle problemerne. Men spørgsmålet er, hvor længe det kan blive ved at gå, for hvor lang tid kan Løkke holde til at tage imod alle slagene?
Er tiden ikke inde til at drage konsekvensen af tingenes tilstand – af virkeligheden – og tage den naturlige beslutning:
At gøre Kristian Thulesen Dahl blive statsminister!
DF med serve-retten
Så ville vælgerne for første gang skulle se, hvordan DF ville agere, hvis de sad med ’serve-retten’ og skulle komme med konkrete og præcise forslag til politik.
Til en flygtningepolitik, som er baseret på Martin Henriksens og Marie Krarups tanker. Til en Europa-politik, udtænkt af Messerschmidt og Søren Espersen. Til en samlet økonomisk politik, hvor Thulesen Dahl også skulle anvise besparelser og sammenhænge.
Lige nu opfører Dansk Folkeparti sig både som et populistisk oppositionsparti og som landets de facto regeringsparti. Det er ikke sket før i vores parlamentariske system, at det største parti i en blok - et parti, som hele tiden vinder - aldrig har søgt eller fået det ultimative ansvar.
Presset for at tage ansvar må efterhånden tage til på manden, som vi så også formelt kan kalde statsminister Kristian Thulesen Dahl…
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: Det ligner et nej
Cordua: Fix nu bare det der med Europol
