Elberth: EU-kampagner kalder på selvransagelse

Man kan høre det for sig på kampagnekontoret hos Europa-Bevægelsen: ”Vi skal da prøve det der Thunderclap! Det kommer til at flytte stemmer!”.

For ikke-indviede er Thunderclap en tjeneste, hvor man kan donere f.eks. sit tweet, så der på et bestemt tidspunkt automatisk ryger Tweets af sted fra alle de, der har givet tilladelse, som var det små klap, der bliver til et stort tordenklap.

Det skulle være så smart. For indviede er Thunderclap en kæmpe spam-kanon, som meningsdannerne på Twitter allerede har reageret særdeles negativt på, fordi Danmark har alt for få brugere på Twitter til, at der er en lydmur, der skal gennembrydes med noget, der overhovedet lyder som et tordenskrald.

Jeg skal undervejs på grund af spam-kanonen kunne læse om 25 fordele ved et ja, men kæden hopper som i en lang række af de andre retsforbeholdskampagner af i eksekveringen. Europa-bevægelsen planlægger det til at flyve af sted klokken 8.00 mandag morgen – og linker ind til et website, der ikke kan ses tilnærmelsesvis ordentligt på en smartphone.

På et tidspunkt, hvor danskerne er fuldkommen lagt ned af transportproblemer på grund af en storm, fylder Europa-Bevægelsen kanalen med spam – på et tidspunkt, hvor man sidder i morgentrafikken eller afleverer sine unger. Thunder-spam. Uden effekt og i bedste fald ikke-irriterende.

Er det nu så frygteligt? Nej, det er bare dovent og amatøragtigt. Og så kan man lide så godt lade være.

Noget tyder på, at en del partier og organisationer har været ramt af det samme – sådan lidt halvhjertet og halvdovent, og det afspejler sig i kampagnernes budskaber, udtryk, finish, helt nede i korrekturlæsningen og i den tekniske udførsel, ligesom det virker som om, især partierne fuldkommen har undladt at teste budskaberne i fokusgrupper, før de smed dem afsted.

Meget tyder på, at danskerne føler sig talt ned til og det vil potentielt afspejle sig i stemmeprocenten, ligesom manglende tillid til politikerne kan sætte sig i danskernes lyst til at trodse decemberkulden torsdag. 

Har kampagnestrategerne sovet, eller har de bare brugt pengene på noget andet?
Kampagnerne over hele linjen i retsforbeholdsafstemningen har været på et niveau, der kalder på selvransagelse. Vi har lige haft et Folketingsvalg, hvor partier og kandidater havde oppet sig ekstremt, hvor interesseorganisationer med præcise tryk fik indflydelse med digitale medier, og hvor vi havde nået en grad af professionalisering, der bevirkede, at man rent faktisk kunne tale om, at kampagnerne flyttede stemmer.

En professionalisering, der var dybt nødvendig, fordi Facebook i højere grad er blevet betalingskanal, og der skal meget til at flytte vælgerne. I retsforbeholdsafstemningen er det vel ret beset kun Dansk Industri og aksen omkring dem, der har formået at lave en kampagne på lidt af det niveau, man kan forvente sig af kampagner.

Radikale, der har været blandt de bedste af partierne, har også været tilnærmelsesvis tæt på niveau ved blandt andet at lancere chatsessioner fra net-ejerskaber, men deres samlede kampagneindsats efterlader indtryk af en kampagneorganisation, der er dalet i niveau, når man kan finde selvsamme bannerannoncer på store net-aviser med tekst, der ikke kan være ordentligt i banneret og en radikal ungdomskampagne om begejstrede børnelokkere, der sprænger rammerne for skræmmekampagne.

Socialdemokraterne og Venstre har virket mest af alt, som om de har været uinteresserede, når de ikke har overstrammet budskaberne – så det lige nu er Løkke og Pind, der med enkelt-indsatser render rundt og skal argumentere for et ja som to enmandshære.

DF’s største EU-kort Morten Messerschmidt har været så syltet ind i EU-støttemiddel-sager, at han ret beset ikke har været et spilbart kort. Enhedslisten startede med at hvirvle Pernille Skipper (EL) ind i et Twitter-fuckup, som hun måtte trække tilbage. Kristian Jensen måtte trække en ”get out to vote”-video på grund af terror. Fejl på fejl på fejl på fejl. Mandag aften var det så Folkebevægelsen mod EU, der måtte trække kampagnemateriale med fejl i.

Danskerne er uoplyst stemmekvæg
Og oven i det har de betalte kampagner, som ministerierne har sendt af sted, været stort set usynlige eller i bedste fald ikke oplysende. Til gengæld har banneret ved Knippelsbro med Løkke og Johanne været dyrt.  Og flot er det også.

Det oplyser bare ikke danskerne – altså bortset fra de indviede, der selv pløjer sig igennem retsakter og forsøger at finde hoved og hale i partiernes spin, om vi ryger ud eller ind af Europol, om det er vigtigt eller ej. Sideløbende smider en række danske organisationer web-grafikker afsted, hvor det ser ud som om, det er naboens fætter i kælderen, der har flikket det sammen i paint og videoer, der ligner noget, der er skudt med en mobiltelefon på grund af en fiks idé, der er undfanget under ”evt.” på et morgenmøde.

De ved, at de bør gøre noget, men ofrer ikke det, det koster. Enten har kampagnefolkene sovet over hele linjen, eller mere sandsynligt: De blevet mødt af virkeligheden - At alle kampagnekroner og ressourcer allerede er brugt af et Folketingsvalg, så de har skulle lave kampagne for ingen penge – og det kommer der kun amatør-kampagner ud af, hvis kampagnerne da ikke er støttet af EU-midler.

Uoplyst stemmekvæg
Lige nu skal Morten Messerschmidt lægge ryg til noget, der ligner en tendentiøs dækning om sine EU-støttede kampagner, fordi han øjensynligt har sat sit navn lidt for stort på en lastbil.

Det tager omkring fem minutter at finde ti lignende kampagner både ved dette valg og de tidligere EU-valg med præcis samme skabelon: Et parti, der har brugt støttekroner til nok at oplyse om EU, men også har set sit snit til at sætte en kandidat helt frem i spotlightet.

Mudderet, troværdigheden, der daler mellem politikere og befolkning, flade halvhjertede fejlfyldte kampagner og manglende oplysning får danskerne til at flakke. Og lige nu flakker danskerne rundt som uoplyst stemmekvæg, der nok ser rødt og bisser over strammede kampagnebudskaber, men som øjensynligt ikke engang kan gennes ind i boksen på valgdagen. Det er også kampagnernes skyld.

----
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
 

debat@altinget.dk