Snit af målinger viser lille føring til ja-siden
Morten Øyen | |
Print
EU-SNIT: Få dage inden folkeafstemningen på torsdag tyder det på et smalt ja, viser et vægtet gennemsnit af meningsmålingerne om retsforbeholdet foretaget af valgforsker og professor Kasper Møller Hansen.
Der er lagt op til lidt af en gyser på torsdag, når danskene skal i stemmeboksen for at tage stilling til, om retsforbeholdet skal bevares eller erstattes af en såkaldt tilvalgsordning.
51,1 procent af vælgerne vil sige ja til den nye ordning, mens 48,9 procent vil sige nej, viser et vægtet gennemsnit af alle meningsmålingerne om retsforbeholdet den seneste måned lavet af valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.
Stort antal tvivlere
Medtager man den store gruppe af tvivlere, som indgår i målingerne, er fordelingen 34,8 procent til ja-siden, 33,4 procent til dem, der vil sige nej og bevare forbeholdet, mens der er 31,8 procent tvivlere.
”Fordi antallet af målinger og interviewede er så tilpas højt, er det et statistisk ret sikkert resultat. Så lige nu, så er der flertal til ja-siden,” siger Kasper Møller Hansen, der dog tilføjer:
”Men vi har en situation, hvor meget lidt skal flyttes, før det er helt dødt løb”.
Ikke siden Maastricth-afstemningen i 1992 har det faktisk været så tæt op til en EU-afstemning. Dengang var valgdeltagelsen oppe på 83 procent, men så højt et fremmøde skal man ikke forvente denne gang med det store antal tvivlere, vurderer Møller Hansen.
Afstemningen om retsforbeholdet har heller ikke tændt de samme følelser i befolkningen som ved Maastricth-afstemningen i 1992 eller euro-afstemningen i 2000.
Da euroen var på spil løb en ret ophedet kampagne fra foråret over sommeren og indtil valgdagen i september. Det var med til, at kun 12 procent af vælgerne var i tvivl i 2000, en lille uge inden valgdagen, vurderer Kasper Møller Hansen.
Svært for vælgerne
Ifølge ham har årets kampagne op til folkeafstemningen om retsforbeholdet stået meget i skyggen af et omtumlende politisk efterår: med ny regering, flygtningekrise, terror i Paris og finanslov.
”Partierne har måske ikke haft overskud til gøre så meget, man kan i hvert fald konstatere, at valgkampagnen ikke har fået så meget opmærksomhed. Og når politikerne, organisationer og medier ikke rigtig taler om det, så er det svært for vælgerne at finde noget at pejle efter. Det betyder, mange vælgere er lidt mere oppe i luften end ved euro-afstemningen,” siger Kasper Møller Hansen, der peger på, at euroafstemningen på grund af temaet også var meget nemmere at gøre mere nærværende.
”Euro eller krone var meget konkret og var meget følsomt for mange. Nu har vi en afstemning, hvor mange gerne vil være med i Europol, og måske kan vi være det lige meget, om man stemmer ja eller nej. Det gør det svært at få et klart billede af, hvad konflikten og konsekvensen ved afstemningen er,” siger han.
Mere nuanceret nej-side
Selvom ja-siden er svag favorit ifølge målingerne, så står nej-siden stærkere end længe, vurderer Kasper Møller Hansen.
På Christiansborg ønsker Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Alternativet en afskaffelse af forbeholdet, men særligt Venstre og Socialdemokraterne har et betydeligt antal EU-skeptikere blandt sine normale vælgere.
Samtidig har det styrket nej-siden, at Liberal Alliance denne gang er med på samme side som Enhedslisten og Dansk Folkeparti, vurderer valgforskeren.
”Nej-siden er blevet mere nuanceret med Liberal Alliance med ombord, så du har nu tre partier med ret forskellige argumenter for at stemme nej, som vælgerne kan spejle sig i. Det gør, at nej-siden denne gang appellerer bredere,” siger Kasper Møller Hansen.
Folkeafstemningen om retsforbeholdet er på torsdag 3. december.
Spørg om retsforbeholdet - Hvornår fanger bordet ved tilvalgsordningen?
Forsigtig optimisme forud for klimaforhandlinger
