Erhvervsskoler frådser med løn til lederne
De kriseramte erhvervsskoler bryder regler på stribe og frådser med både cheflønninger, repræsentation og tjenesterejser, afslører undersøgelse fra Rigsrevisionen. Undervisningsministeren vil nu skærpe tilsynet med skolerne.
Mens landets kriseramte erhvervsskoler kæmper med stort elevfrafald og nye truende millionbesparelser, holder de sig ikke tilbage med at frådse med penge til lønninger, pension og særlige vederlag til skolernes øverste ledere.
Erhvervsskolernes forvaltning er nemlig så gennemsyret af fejl og brud på regler, at cheflønningerne i mange tilfælde nærmest minder om et tag selv-bord.
Frådseriet, der også omfatter tjenesterejser med for dyre hoteller, udokumenterede repræsentationsudgifter og kørselsrefusion, er så markant, at Rigsrevisionen nu slår alarm på grund af erhvervsskolernes ”manglende sparsommelighed.”
Det fremgår af statsrevisorernes beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014, hvori der indgår en undersøgelse af erhvervsskolernes forvaltning af blandt andet ledelsernes løn- og ansættelsesvilkår.
Statsrevisorerne kræver handling
Undersøgelsen baserer sig på en stikprøvekontrol af 25 ud af landets i alt 90 erhvervsskoler – og medfører nu, at statsrevisorerne kræver indgreb mod frådseriet og opstramning af skolernes forvaltning, der er ”præget af fejl og regler, der ikke overholdes.”
”Vi kan se, at erhvervsskolerne er lidt for ødsle. Det burde jo ikke finde sted, men sådan er det jo nogle gange, når man har fået en position, hvor man begynder at føle sig mere og mere usårlig. Så synes man måske ikke helt, at man får løn som fortjent, sådan i bred forstand, og så kan man fristes til at belønne sig selv, måske især hvis man synes, man i forvejen har en lidt trøsteløs tilværelse, fordi det er nemmere at få elever trukket ind på gymnasierne end på erhvervsskolerne,” siger formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF).
Stikprøven afslører, at en del af skolelederne er blevet indplaceret i højere lønrammer, end de har fået tilladelse til. I seks ud af 18 sager med ledere i lønramme 38 viste det sig, at den pågældende stilling kun var godkendt til lønramme 37. Hertil kommer, at fire ledere ligeledes var ansat i lønramme 37 uden bevilling til det.
Det afsløres også, at erhvervsskolerne har omgået den statslige stillingskontrol i fem ud af 12 tilfælde ved, at ledere i lønramme 36 er blevet ansat med så store tillæg, at den samlede løn svarer til eller overstiger den samlede løn til ledere i lønramme 37 – hvilket svarer til over 55.000 kr. om måneden uden pension.
Ministeren ind i sagen
Rigsrevisionens afsløringer er ikke faldet i god jord hos undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der i et brev til alle skolerne nu vil indskærpe, at de skal stramme op – og følge reglerne.
"Jeg har en klar forventning om, at beretningen får erhvervsskolerne til at stramme op. Skolerne har pligt til at følge reglerne og vise omhu med deres økonomiske ressourcer. Det vil ministeriet også understrege over for alle erhvervsskolerne i et brev. Desuden vil vi fremover skærpe vores fokus på de nævnte problemstillinger, når vi fører tilsyn med erhvervsskolerne,” lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar.
Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov ærgrer sig over, at erhvervsskolerne nu får ”sådan et stempel” fra Rigsrevisionen.
”Vores skoler skal selvfølgelig overholde bestemmelserne og leve op til det, vi kalder almindelig sparsommelighed. Min opfattelse er dog også, at det gør langt de fleste skoler. Men der er fundet ting her, som ikke er i orden – og det skal være i orden, for der er jo også noget moralsk og principielt i det her,” siger Lars Kunov.
Lars Kunov oplyser, at Danske Erhvervsskoler nu vil gå i dialog med både erhvervsskolernes bestyrelser og Undervisningsministeriet bl.a. for at klarlægge, om der er behov for nye og klarere vejledninger.
Læs hele historien på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.
Ny VU-formand: Verden stikker fra os
Løkke og Cameron taler flygtninge og velfærd
