Trads: Kong Kristian kan kvæle Løkke ved fødslen
Kommentar
David Trads | |
Print
(Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix)
KLUMME: Hvis Lars Løkke Rasmussen ligner en, der tager imod diktat fra et andet parti, er han uden autoritet og vil blive den svageste regeringschef, Danmark måske nogensinde har haft, skriver David Trads.
Lad os lige spole tilbage til 2001 et øjeblik – for den ambitiøse, professionelle og imponerende måde, som Anders Fogh Rasmussen dengang skruede et regeringsgrundlag sammen på, var konsekvensen af et klart mandat:
Venstre fik 31,2 procent af stemmerne, en fremgang på 14 mandater, blev Folketingets største – og Fogh satte med 70.024 stemmer danmarksrekord i personlige stemmer. Partiet var to-en-halv gange så stort som Dansk Folkeparti og tre-en-halv gange så stort som Konservative.
Et suverænt valg, der gav Fogh afsæt til at danne en stærk, stærk borgerlig regering, som han fuldkommen entydigt sad i spidsen for.
Fogh havde styr på det.
Svær situation for Løkke
I dag står Lars Løkke Rasmussen over for en komplet anderledes situation med et endog meget svagt mandat:
Venstre fik 19,5 procent af stemmerne, en tilbagegang på 13 mandater, er nu Folketingets tredjestørste – og Løkke, som fik 33.393 stemmer, mistede halvdelen af sin personlige opbakning i forhold til sidste valg. Venstre er nu klemt mellem valgets to triumfatorer – Dansk Folkeparti, som er større, og Liberal Alliance, som Venstre dog er større end.
Et elendigt valg, som giver Løkke det svageste afsæt for at danne regering nogensinde i dansk parlamentarisk historie.
Løkke har ikke styr på det.
Ligner ikke en vinder
Venstres formand og den formodede kommende statsminister ligner i disse dage af samme årsag langt fra en vinder. Tværtimod. Han er en alvorlig mand, der anerkender sin situation, og som ved, at det kræver en kraftanstrengelse at udnytte den ’mulighed’, han har for at danne regering uden at gå alt for meget på kompromis med sin politik.
Det bliver svært. Meget svært.
Dansk Folkeparti, valgets store vinder, opfører sig nemlig med den selvtillid, som et enormt vælgerboost selvsagt giver. Søren Espersen, en af partiets stærkeste, har meddelt, at partiet går ind i forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag med fire ufravigelige krav:
En stram EU-linje – formentlig med et krav om folkeafstemning om dansk deltagelse. Genindførsel af grænsekontrol og konkrete grænsebomme ved den dansk-tyske grænse. En hård udlændingekurs med konkret sikkerhed for færre flygtninge. En offentlig vækst på 0,8 procent – højere end SR-regeringens, langt fra Løkkes nulvækst, lysår fra Liberal Alliance.
"Det er ufravigeligt," lød det bombastisk fra Espersen i Politiken lørdag morgen.
DF vil ikke sælge sig for billigt
Kristian Thulesen Dahl, som nøje har studeret, hvordan SF knækkede sammen i den danske regering, og hvordan Fremskridtspartiet har været tæt på at kollapse i den norske regering, ved, at der vil være endog meget stor bevågenhed på, om Dansk Folkeparti også sælger sig for billigt. Populisme rimer ikke på ansvar.
"Den afvejning gør, at vi i udgangspunktet skal have meget klare indrømmelser, som er meget synlige og betydningsfulde for os i forhold til de valgløfter, vi har givet i valgkampen," fastslår Thulesen Dahl før forhandlingerne.
Set fra Løkke er disse krav modbydelige. Dels fordi de illustrerer, hvem der svinger taktstokken i den blå blok efter valget – dels fordi især kravet om stor offentlig vækst simpelthen er uspiseligt for Venstre.
Situationen minder om den ydmygelse, som Helle Thorning-Schmidt blev udsat for i det berygtede Sorte Tårn efter valget i 2011, da Margrethe Vestager fra Radikale reelt dikterede regeringsgrundlaget, så den nye statsminister så mere end forpjusket ud.
Endnu værre situation nu
Situationen i dag er bare endnu værre – for Løkkes valgnederlag i år er dramatisk meget større end Thornings for fire år siden, og Thulesen Dahls styrke er flere gange større end Vestagers efter sidste valg. Det er en historisk unormal virkelighed.
Kong Kristian, som de kalder deres partiformand i Dansk Folkeparti, kan simpelthen kvæle svage Løkke i fødslen – for hvis den kommende statsminister ligner en, der tager imod diktat fra et andet parti, så er han helt uden autoritet. Så vil han blive den svageste regeringschef, vi måske nogensinde har haft.
Løkkes opgave i disse døgn er derfor at mobilisere al sin politiske erfaring til at tvinge sig ud af det skruestik, som vælgerne har placeret ham i. Første skridt handler om at udstille, at Dansk Folkeparti trods opbakning fra tæt ved hver fjerde dansker alligevel ikke tør tage regeringsansvaret på sig. Det handler weekendens forhandlinger reelt om. Han skal gøre det klart for Dansk Folkeparti, at hvis de ‘kvæler’ ham, ja, så risikerer de også at ‘kvæle’ sig selv – for så risikerer blå blok at falde sammen.
David Trads skriver klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Trads: Mette Frederiksen er symbol på karrierepolitikere
