Her er regeringens børnepakke

DOKUMENTATION: Regeringen har i dag fremlagt en børnepakke med en række initiativer. Pakken indeholder blandt andet flere penge til personale. Få overblik her. 

Torsdag præsenterede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og børne- og socialminister Manu Sareen (R) regeringens børnepakke med titlen "En god start på livet for alle børn". 

Med udspillet vil regeringen afsætte 125 millioner kroner i 2016. Beløber stiger til 500 millioner kroner i 2019 og frem. Pengene skal gå til mere pædagogisk personale og et løft af kompetencerne i dagtilbuddene. Regeringen vil dog ikke indføre minimumsnormeringer i dagtilbuddene.  

Hovedpunkter i udspillet

  • Midler til mere pædagogisk personale og et løft af kompetencerne
    De afsatte midler skal sikre et godt udgangspunkt for et bredt kvalitetsløft af dagtilbuddene.
    Mere og bedre kvalificeret pædagogisk personale skal styrke den pædagogiske praksis og dermed understøtte
    alle børns trivsel, læring og udvikling.

  • Styrket kvalitet for de 0-2-årige
    Styrket faglig sparring i dagplejen
    Flere indholdsmæssige krav og styrket tilsyn med private pasningsordninger

  • Bedre trivsel for alle børn
    Pulje til bedre fysiske rammer i dagtilbud, som begrænser støj
    Styrket arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær i dagtilbud
    Ret til repræsentation af forældre fra alle enheder i fælles forældrebestyrelser
    Tydeliggørelse af forældrebestyrelsens ret til at blive inddraget i arbejdet med de pædagogiske
    læreplaner

  • Bedre læring og sammenhæng til skolen
    Sprogvurdering af 3-årige børn i dagtilbud
    Udvidelse af målgruppen for obligatorisk 30 timers dagtilbud
    Styrket sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole
    Præcisering af skolens forpligtelse til at skabe sammenhængende overgange
    Styrket indhold i SFO’er, fritidshjem og USFO’er i forhold til overgang til skole
    Forskningsindsats i dagtilbuds betydning for uddannelse og social mobilitet

  • Vidensstrategi
    Initiativet skal bidrage til at styrke rammerne for, at den pædagogiske praksis kan baseres på aktuelt
    bedste viden og sætte en strategisk retning for vidensproduktion- og formidlingen på området.
    Særligt skal strategien bidrage til, at arbejdet i det enkelte dagtilbud i højere grad bliver baseret på viden.

  • Revision af pædagogiske læreplaner
    Revisionen skal sikre, at læreplanerne understøtter arbejdet med børns trivsel, læring og udvikling bedst
    muligt.
    Læreplanerne skal i højere grad bidrage til at skabe sammenhæng til skolen. Derfor skal der
    fokus på, om temaerne er de rigtige og på, at ressourcerne i tilknytning til arbejdet anvendes mest hensigtsmæssigt.

Læs hele udspillet her. 

Forrige artikel Eks-formænd kritiserer Radikales svage sociale profil Eks-formænd kritiserer Radikales svage sociale profil Næste artikel Regeringen dropper faste normeringer i ny børnepakke Regeringen dropper faste normeringer i ny børnepakke