EU-chefer skærper indsats i Middelhavet
TOPMØDE: EU-ledere sender flere penge og mere isenkram til at skærpe redningsindsatser og bekæmpe menneskesmugling i Middelhavet. Men fokus er i for høj grad på grænsekontrol og for lidt på mennesker på flugt, lyder kritikken.
BRUXELLES: Der er flere skibe, fly, helikoptere og personel på vej til Middelhavet, efter EU-chefer ved et hasteindkaldt topmøde torsdag aften tog en række skridt for at dæmme op for en flygtningekrise ved Unionens sydlige grænser.
EU-lederne besluttede at tredoble budgettet til de igangværende grænseoperationer, Triton og Poseidon under EU's grænseagentur Frontex, så de kommer på niveau med en lignende italienske operation, der sidste år stod for at redde over 100.000 migranter i havsnød.
“Jeg er tilfreds med, at vi har øget budgettet til Triton tre gange til 120 millioner euro, hvilket bringer det på samme niveau, som var tildelt Mare Nostrum. Og jeg er glad for, at størstedelen af stats- og regeringscheferne har lovet, at de vil sende materiel støtte,” siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.
Det var et tragisk forlis i sidste weekend, der anslås at have kostet mere end 800 mennesker livet, som fik formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, til at hasteindkalde de europæiske stats- og regeringschefer til krisemøde om den europæiske håndtering af et migrationspres, der kun ser ud til at vokse i omfang.
“Lad mig sige det meget klart. Europa har ikke forårsaget denne tragedie. Men det betyder ikke, at vi skal være ligeglade. Vi står over for en svær sommer, og vi bliver nødt til at være klare til at handle,” sagde Tusk efter mødet.
Går efter smuglerne
Ud over penge og materiel til grænsepatruljering har EU’s udenrigschef Federica Mogherini fået til opgave at forberede en strategisk indsats mod menneskesmuglere, der skal optrevle deres netværk og ødelægge deres både, før de stævner ud mod Europa.
Dertil kommer en større indsats i nærområderne og mere fokus på hjemsendelser af migranter, der ikke har flygtningestatus, i et forsøg på at få færre til at tage turen over havet.
EU-lederne lover også at gøre mere for at aflaste de lande, der ligger i frontlinjen, når det kommer til at håndtere migrationsstrømmene. Det kan ske ved at omfordele asylansøgere eller genbosætte mennesker med flygtningestatus i andre lande.
Begge dele bliver dog på frivillig basis, og EU-cheferne valgte at slette konkrete mål for, hvor mange der skal genbosættes, i den endelige topmødeerklæring.
Lovlig indvandring mangler
I stedet henviser de til, at EU-Kommissionen 13. maj vil fremlægge en større politik på asyl- og indvandringsområdet, som også vil tage fat om det følsomme spørgsmål om byrdefordeling mellem landene.
EU-Kommissionens formand beklager de manglende mål, ligesom han også gerne havde set EU-cheferne fokusere på lovlige indvandringsstrømme, i stedet for udelukkende at koncentrere sig om de ulovlige.
“Jeg ville gerne have, at vi allerede nu havde været mere ambitiøse, men det var ikke muligt. Men det giver os mulighed for at fortsætte med at udvikle vores tanker om, hvordan det kan løses,” siger Jean-Claude Juncker.
Danmark parat
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser, at Danmark skal ind over den frivillige omfordeling af flygtninge.
Til gengæld vil Danmark bidrage yderligere til indsatsen på jorden.
“Jeg kan allerede nu sige, at Danmark selvfølgelig kommer til at levere. Det kan være flere ting: vi kan levere politifolk til Frontex, Beredskabsstyrelsen kan være behjælpelig med den konkrete humanitære indsats. Det kan også være et bidrag, der kan hjælpe med at overvåge fra luften. Vi er klar til at se på alle muligheder, og nu må der meldes ind, hvad der præcist er behov for,” siger Helle Thorning-Schmidt.
Afrika skal tage ansvar
EU-cheferne vil også have mere fokus på, hvad der kan gøres for at stoppe menneskestrømmene gennem Afrika ved at øge støtten til grænsekontrol i lande som Tunesien, Egypten, Sudan, Mali og Niger, som lige nu fungerer som transitland for flygtninge med kurs mod de libyske kyster, hvorfra de fleste skiber ud.
Som led i den plan indkalder EU-cheferne til et ekstraordinært topmøde i Malta med Den Afrikanske Union i løbet af de kommende måneder.
De afrikanske lande må også selv tage mere ansvar, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt.
”De skal kontrollere grænserne bedre. Menneskesmuglerne skal bekæmpes, også af de afrikanske lande, og de skal være klar til at tage imod deres egne borgere, der ikke opnår asyl, når de krydser Middelhavet,” siger statsministeren.
Krav fra omverdenen
Forud for topmødet kaldte flere repræsentanter fra FN, heriblandt flygtningehøjkommissær António Guterres, i et fælles brev på, at EU finder en mere holdbar løsning.
”EU's ledere må se videre end den nuværende situation og arbejde tæt sammen med oprindelses- og gennemrejselande, både for at lette den akutte flygtningesituation og for at adressere årsagerne, der driver dem til de desperate rejser til havs, mere grundigt,” lyder det i brevet.
Reaktionerne fra humanitære organisationer var også langtfra positive efter mødets afslutning.
“Det er ikke nok at øge antallet af EU’s både på havet, hvis de fortsat fokuserer på at beskytte Europas grænser frem for de mennesker, der dør i forsøget på at nå til dem,” skriver Kenneth Roth, direktør i Human Rights Watch, i en pressemeddelelse.
“Alle ordene og de ressourcer, der bliver smidt efter det her problem, giver det indtryk, at EU’s ledere er seriøse omkring at redde liv til søs. Men i virkeligheden går de kun det halve af vejen,” lyder det fra Amnesty Internationals direktør for Europa og Centralasien, John Dalhuisen.
Markant flere rumænere sigtes for kriminalitet
Ny friluftspolitik skal få danskere til bruge naturen
