Cordua: Alternativets opstilling er godt nyt for blå blok
Kommentar
Jarl Cordua | |
Print
KLUMME: Alternativet er netop blevet opstillingsberettiget, men bliver næppe valgt ind. Faren for stemmespild er overhængende, og set fra blå bloks perspektiv kan der derfor være en fordel i at give Elbæks politiske cirkus taletid, skriver Jarl Cordua.
I blå blok, hvor man i smug ømmer sig lidt over Thornings umiddelbare succes som ”landsmoder”, kan man i denne uge til gengæld glæde sig over, at tidligere kulturminister og kaospiloternes ophavsmand Uffe Elbæks Alternativet – partiet for de fremtidsforskrækkede og evigt bekymrede - nu er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.
Der skal nok være mange godhjertede vælgere, der i ren idealisme og demokratisk fairness har hjulpet dem på vej med de krævede 20.000 underskrifter m.m. Tilsyneladende har også en del borgerlige – og blandt dem især de ungdomspolitiske foreninger – ydet Elbæks tropper en hjælpende hånd, om end det nok er sket ud fra mindre ren-hjertede motiver.
Alternativet kan give blå blok magten
Der findes ikke mange uden for Elbæks menighed, der spår Alternativet chancer for at komme over to procent-spærregrænsen, hvilket i runde tal kræver ca. 70.000 stemmer. Med andre ord er faren for stemmespild ganske overhængende. Der findes faktisk to nylige eksempler på, at stemmespild i rød blok har holdt de borgerlige ved magten.
Det skete blandt andet ved valget i 1987, hvor der var rødt flertal i stemmer, men på grund af stemmespild, især fordi VS gled ud af Folketinget, blev flertallet ikke omsat i tilstrækkeligt med mandater, hvorfor Poul Schlüter (K) kunne fortsætte som statsminister.
Det samme gentog sig i 1990, hvor Enhedslisten og Fælles (Kon)Kurs akkurat ikke kom ind. Netop Enhedslisten blev i sin tid blandt andet skabt for at skabe en enhed på Venstrefløjen for at undgå stemmespild, og siden 1994 har partiet været repræsenteret i Folketinget.
Stemmespild i rød blok
Hvad kan stemmespildet betyde? En tommelfingerregel er, at hvert mandat koster cirka en halv procent (100/175=0,57), men der gives lidt rabat til de helt små partier. Så hvis et parti får 2 procent af stemmerne (eller et kredsmandat) er de sikret repræsentation med fire mandater.
Det seneste folketingsvalg i 2011 endte ganske tæt, hvor rød blok fik 50,2 procent af stemmerne og 89 mandater, mens blå blok fik 49,7 procent af stemmerne og 86 mandater. Dertil kommer, at rød blok sædvanligvis henter tre nordatlantiske mandater mod et mandat til blå blok.
Hvis fx Uffe Elbæks parti får én procent af stemmerne, så kan det betyde et tab på to mandater til rød blok, dog under den forudsætning, at alle disse stemmer alternativt ellers ville gå til et andet parti i rød blok.
Mere taletid til Elbæk
Set fra blå bloks perspektiv kan der faktisk være en fordel i at give Elbæks politiske cirkus taletid og skabe opmærksomhed om dets eksistens.
Det kan fx ske ved at udstille urealistiske forslag, der vil lægge beslag på danskernes frihed (Eksempelvis max. 100 gram kød om dagen pr. person), og ved at udstille partiets mildest talt økonomisk usammenhængende politik og koble den sammen med, at den nuværende regering efter et valg kan blive afhængig af Elbæks mandater.
Indtil videre har målingerne vist en klar føring til blå blok, men i denne uge kom en Voxmeter-måling, der viser, at rød blok ligger over de 47 procent. Samtidigt er DF’s tal vigende og under 20 procent.
Det er kun en enkelt måling, og der skal komme flere målinger, der peger i samme retning, før man for alvor tør tro på, at Elbæks Alternativet kommer til at spille nogen som helst rolle i dansk politik. Selv som stemmespild.
---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Bulderbassen Bødskov sendt i kamp mod DF
Trads: Effektiv V-kampagne rammer S i solar plexus
