EU søger svar på terrorhandling i Paris
RADIKALT: Efter sidste uges massakre på det franske ugemagasin Charlie Hebdo skubbes grænsekontrol, overvågning på nettet og udveksling af oplysninger højere op på EU-dagsordenen. Men emnerne støder mod den politiske virkelighed.
BRUXELLES: Mere grænsekontrol, mere udveksling af information og mere netovervågning. Det er nogle af de tiltag, som kommer til at blive glohede på den europæiske dagsorden i kølvandet på udåden i Paris, hvor terrorister i sidste uge dræbte 12 mennesker i et angreb på den satiriske ugeavis Charlie Hebdo.
Handlingen, der kostede yderligere fem ofre under en efterfølgende menneskejagt, som endte med, at også de tre unge radikaliserede muslimske gerningsmænd mistede livet, fik over en million mennesker til at gå på gaden i protest i Paris søndag.
Den har samtidig fået politikere til at kræve fælles tiltag på europæisk plan for at dæmme op for lignende hændelser og for at bekæmpe radikaliseringen af unge i Europa.
Forud for søndagens millionmarch i Paris mødtes indenrigsministrene fra en række EU-lande samt særlige indbudte, som for eksempel den amerikanske justitsminister, Eric Holder, for at diskutere, hvad der kan gøres.
Mere overvågning på nettet
I en fælles udtalelse stiller de fremmødte ministre sig blandt andet bag større overvågning af aktivitet på internettet. Her udbeder de sig internetudbydernes hjælp med ”hurtig rapportering af materiale, der har til formål at opildne til had og terror” og hjælp til at fjerne sådant materiale, hvor det er nødvendigt og muligt.
Derudover vil de forsamlede ministre se bedre samarbejde om ulovligt våbensalg, ligesom de beder Kommissionen om at styrke indsatsen ved EU’s ydre grænser for at holde øje med EU-borgere, der har særlig rejseaktivitet.
”Vi har behov for at vide, om der er nogen, der har mærkelige rejsemønstre,” understregede justitsminster Mette Frederiksen (S), der var med til mødet, over for TV 2.
Håber på fremdrift
EU’s anti-terrorchef, belgieren Gilles De Kerchove, glæder sig over mødet og håber på, at det vil være med til at fremme den radikaliseringsdagsorden, som han siden sin udnævnelse i 2007 har arbejdet på at få EU-politikerne til at tage alvorligt. Herunder også ting, som landene på papiret allerede har givet deres støtte til, men som ikke er blevet udmøntet.
”Mødet i Paris har givet en følelse af uopsættelighed, hvad angår igangsættelsen af de tiltag, som blev besluttet for over et år siden, ikke mindst i lyset af, hvad der sker i Syrien og Irak,” siger han med henvisning til de anslåede 3.000 unge europæere, der er draget i hellig krig i de to lande.
Han peger på fokus på radikalisering i de europæiske fængsler og på nettet, og han peger på udveksling af information og bedre kontrol ved grænserne, som EU-landene allerede har støttet i princippet, men dog uden at sætte stor handling bag ordene.
Han håber nu på, at møder blandt udenrigsministrene i næste uge og blandt indenrigsministrene sidst på måneden vil skabe grobund for, at der tages mere fat i emnet.
Også uden for EU
Blandt udenrigsministrene vil danske Martin Lidegaard (R) ved mødet i næste uge lægge vægt på, at der bliver gjort en større indsats i nærområderne uden for EU’s grænser for at forhindre radikalisering.
”Der er en dimension i, hvordan EU kan forebygge ekstremisme i Europa, men så sandelig også i landene lige omkring os. Der er der et potentiale for at koordinere vores indsats i de skrøbelige stater, der går gennem hele det nordlige Afrika og ind i Mellemøsten, og som har – landenes store forskelligheder til trods – det til fælles, at de har store, unge befolkninger med massive sociale problemer og aktive ekstreme islamiske bevægelser af forskellig karakter, som forsøger at rekruttere blandt den store gruppe,” siger Lidegaard.
Han peger på, at Danmark allerede er i gang med at udmønte den slags EU-programmer i for eksempel Sahel-provinsen i Nordafrika, hvor islamistiske grupper har præget trusselsbilledet gennem de seneste år.
”Der så vi gerne en endnu større EU-indsats og koordination,” siger ministeren.
Fokus på pengestrømme
EU’s kommissær for immigration og indre anliggender, Dimitris Avramopoulos, har gjort klart, at der kan gøres mere på EU-hjemmeplan for at forebygge radikalisering, herunder at forbedre værktøjer mod pengehvidvaskning og finansiering af terrorister, og at blive bedre til at opdage og svare på eventuelle trusler.
Det samt flere andre emner vil stå øverst på dagsordenen ved det uformelle indenrigsministerrådsmøde, som løber af stablen sidst på måneden.
Det lettiske formandskab overvejede at kalde indenrigsministrene sammen allerede på fredag i Bruxelles. Det er nu droppet.
Til gengæld vil de europæiske statsministre skulle drøfte sagen, når de kommer til topmøde i Bruxelles 12. februar, har formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, annonceret.
Pres på Parlamentet
Samtidig lægges der nu et forøget pres på Europa-Parlamentet for at få dem til at støtte op om et regelsæt om udveksling af flypassagerlister, der blandt andet skal kunne bruges til at overvåge formodede terrorister. Her afviser ledende skikkelser fra flere af de politiske grupper at give den slags beføjelser til EU-landene, uden at der samtidig kommer klarhed over de persondatabeskyttelsesregler, som også er under behandling i EU-systemet.
”Vores svar må ikke være at begrænse frihedsrettighederne ved at indføre flere restriktioner,” lød det fra Guy Verhofstadt, formand for ALDE, den liberale gruppe i Parlamentet, mandag aften.
Nogle vil gå endnu længere. Italiens premierminister, Matteo Renzi, har efterlyst en decideret EU-baseret efterretningstjeneste.
”Vi har en fælles mønt, og vi skal også have et fælles sikkerheds- og efterretningssystem. Europa må stå sammen mod terrorisme,” sagde han fredag.
Gymnasielærerne: Regeringen svækker naturvidenskaben
Ulla Østergaard rådgiver for Lykketoft i FN
