Forskere forventer ren EP-valgkamp

Karaktermord, mudderkast og slag under bæltestedet bliver kun en lille del af valgkampen frem mod EP-valget den 25. maj.

Det vurderer de to valgkampsforskere Rasmus Tue Pedersen og Christian Elmelund-Præstekær, der samtidig punkterer myten om, at valgkampe herhjemme bliver stadigt mere beskidte. Uafhængigt af hinanden konkluderer de to forskere nemlig, at mens mediernes interesse for negativitet er steget, så har politikernes kampagnebudskaber ikke fulgt samme vej.

"Opfattelsen af, at den næste valgkamp bliver mere beskidt end de tidligere, er gået igen mange gange. Vi har endnu ikke fået den bekræftet. Der er ingen undersøgelser i Danmark, der giver belæg for at tro, at vi går i retning af mere negativitet. Ofte har vi en ide om, at valgkampe før i tiden var mere saglige og positive, men det er der ikke belæg for at sige," forklarer Rasmus Tue Pedersen, der er postdoc ved Københavns Universitet.

Nostalgisk tro på fortidens renhed
Selvom personfikseringen formentlig bliver særlig markant ved EP-valget, ligesom betydningen af koalitionsdannelse efter EP-valget ikke er ligeså udtalt, som ved et folketingsvalg, så ændrer det ikke på kampagneførelsen, vurderer Christian Elmelund-Præstekær, lektor ved Institut for Statskundskab på SDU.

"Det giver mening at tro, at en EP-valgkamp kunne blive mere beskidt, men i min forskning har jeg ikke fundet belæg for, at det skulle være tilfældet. Vi kan ikke se, at der er nogen tidstrend i den ene eller anden retning i Danmark. Min konklusion er, at de forskellige valg ligner hinanden. Når man kører en sober kampagne til folketingsvalget, så gør man det også til EP-valget," siger han.

Den vurdering bakkes op af Rasmus Tue Pedersen, der understreger, at de danske forhold adskiller sig markant fra eksempelvis amerikanske præsidentvalgkampe.

"I forbindelse med EP-valget er det sandsynligt, at der vil være større fokus på enkelte personer, da kandidatfeltet er smallere. I den forstand kan det komme til at handle mere om personer end partier, men det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver 'personer over politik'. Der er stadig stor forskel på amerikanske forhold, hvor fokus er på helt personlige karakteristika, som familiebaggrund og religion. Det ser vi slet ikke i Danmark," forklarer han.

Medierne bærer negativiteten frem
Mens forskerne ikke finder belæg for, at valgkampe er blevet mere negative i Danmark, finder de omvendt en tendens til, at medierne interesserer sig mere for negative forhold. Netop derfor vil mange vælgere også få den opfattelse, at politikerne kaster stadigt mere mudder efter hinanden.

I en netop udgivet forskningsartikel i European Journal of Communication konkluderer Christian Elmelund-Præstekær således, at mediernes behandling af valgkampe har ændret sig.

"Vi kan se, at mediernes måde at håndtere negativ kampagneførelse på har ændret sig over tid. Vi kan ikke finde mere negativitet i empirien, selvom både politikere og vælgere ofte oplever det sådan. Analyser af mediernes dækning af politiske debatter viser til gengæld, at de i stigende grad drager negative citater frem. Debatterne i sig selv ændrer sig ikke, men det gør dækningen. Derfor kunne det tyde på, at udviklingen primært er sket i mediedækningen," siger Christian Elmelund-Præstekær.

(den omtalte artikel kan findes her - kræver login til tidskriftet)

Frontfiguren må tage noget skidt
Ifølge Rasmus Tue Pedersen bunder de få negative personangreb, der trods alt kommer i løbet af valgkampe, som regel også i et strategisk ønske om netop at fange mediernes interesse.

"Negativ kampagneførelse kan være effektivt i forhold til at slå igennem mediemuren. Det er det gode strategiske argument for at bruge negative budskaber. Vi ved, at når man bruger negative budskaber, så bliver det ofte kontroversielt, og så vil medierne gerne slå det op," siger han.

En af dem, der har kunnet opleve det, er DF's Morten Messerschmidt, der uden tvivl bliver en af EP-valgets absolutte hovedpersoner. Den populære politiker har inden for de seneste måneder blandt andet oplevet at blive kaldt "doven" og "uden for pædagogisk rækkevidde". (se flere eksempler nedenfor).

Morten Messerschmidt selv vurderer, at trykket på netop ham er blevet større i forbindelse med den nuværende valgkamp.

"Jeg klager ikke over at være i vælten, men jeg oplever, at der op til denne valgkamp er særligt stor interesse for alt, jeg foretager mig. Enhver ting, der kan fortolkes uklart, bliver brugt i angreb imod mig," siger han.

Den øgede interesse for Morten Messerschmidt kan ifølge Christian Elmelund-Præstekær forklares med, at de andre kandidater i en vis forstand bruger DF'eren som en løftestang til mere medieomtale.

"Det bliver oplagt at relatere det, man selv mener, til hvad han mener. Angreb på ham er en måde at skabe opmærksomhed omkring sine egne holdninger. Det giver ikke mening at kritisere nogen, der ikke har en offentlig platform. Det kan sammenlignes med, hvad vi ellers ser i forskningen: nemlig at oppositionen har større tendens til at kritisere den siddende magthaver. Det har vi ikke på samme måde i EU-sammenhæng, og derfor leder man måske mere efter de toneangivende personer i feltet. Messerschmidt bliver én, de andre definerer sig i forhold til," siger Christian Elmelund-Præstekær.

Effekten lille i dansk kontekst
Ofte er effekten dog ikke ret stor for de kandidater, der benytter sig af negative angreb på modstandere, vurderer både Christian Elmelund-Præstekær og Rasmus Tue Pedersen. Forklaringen skal primært findes i det danske flerpartissystem.

"I USA og andre systemer, der ligner, kan negativ kampagneførelse i langt højere grad lønne sig, fordi der er færre steder, vælgerne kan vandre hen. I modsætning til USA, så er sandsynligheden for, at vælgerne hopper direkte over til den angribende part meget lavere. I et system med flere partier bliver den negative kampagneførelse mindre effektiv. Det ændrer sig heller ikke i forbindelse med et EP-valg," slår Rasmus Tue Pedersen fast.

tyson@altinget.dk