Flertal af danskerne vil have højere karakterkrav til gymnasierne

Det er ikke nok med et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik, hvis man vil optages på gymnasiet efter 9. eller 10. klasse.

Karakterkravet til de gymnasiale ungdomsuddannelser skal derimod være højere end til erhvervsuddannelserne, mener mere end hver anden dansker ifølge en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Uddannelse.

Målingen er blevet lavet i kølvandet på reformen af erhvervsuddannelserne, som faldt på plads i sidste måned.

Her blev alle Folketingets partier på nær Enhedslisten enige om, at elever fremover skal have karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Spørgsmålet om adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser kunne de dog ikke blive enige om, og derfor blev det udskudt til senere på foråret.

Men ifølge målingen mener 56,3 procent af de adspurgte danskere, at karaktergennemsnittet skal være højere for at blive optaget på gymnasiet.

32,1 procent mener ikke, det skal være højere, mens 11,6 procent svarer "ved ikke" til spørgsmålet.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdHVvWWlWRkdXaHlPOFBxT2xOS3lMVFE&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB3&gid=1&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"12"},"animation":{"duration":0},"colors":["#dc3912","#3366cc","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":340,"is3D":false,"hAxis":{"title":"Titel p\u00e5 vandret akse","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"vAxes":[{"title":"Titel p\u00e5 venstre lodret akse","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"pieHole":0,"booleanRole":"certainty","title":"Skal karaktergennemsnittet v\u00e6re h\u00f8jere for at blive optaget p\u00e5 en gymnasial ungdomsuddannelse?","height":260,"legend":"bottom","focusTarget":"series","tooltip":{}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram3"} </script>
Kilde: Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1243 svarpersoner. Data er vægtede efter Søren Risbjergs seneste gennemsnit, så de er politiske repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 27. februar - 4. marts 2014.

Blå blok bakker mest op

Adgangskrav til ungdomsuddannelserne var et af de store stridspunkter under forhandlingerne om erhvervsuddannelsesreformen.

Hvor de blå partier krævede, at adgangskravet til gymnasiet skulle være højere end til erhvervsuddannelserne, holdt regeringen, SF og Enhedslisten fast i, at kravene skulle være ens til de to ungdomsuddannelser.

Partierne kunne som bekendt ikke nå til enighed om spørgsmålet under forhandlingerne. De sagde i stedet god for at genoptage diskussionen i gymnasieforligskredsen, når et udvalg har analyseret spørgsmålet. Den analyse skal ifølge EUD-aftalen ligge klar i slutningen af april.

Ser man på undertallene, er det da også tydeligt, at det samlet set er blå bloks vælgere, som er mest begejstrede for et højere adgangskrav til gymnasierne.

Her svarer 63,9 procent af de adspurgte, at adgangskravet skal være højere, mens 23,8 procent er imod. Blandt rød bloks vælgere er 47,2 procent for et højere adgangskrav, mens 42 procent er imod. De resterende har svaret ”ved ikke”.

Gransker man undertallene for de enkelte partier - som dog er behæftet med en vis statistisk usikkerhed alt efter størrelsen på partiet - er det umiddelbart de Konservatives vælgere, som er mest begejstrede for differentierede adgangskrav til ungdomsuddannelserne, mens Enhedslistens er mest kritiske.

Overraskende nok mener næsten tre ud af fire radikale vælgere, at adgangskravet skal være højere til gymnasierne, mens omkring halvdelen af SF's og Socialdemokraternes vælgere mener det samme.

Målt i procent	EL	SF	S	R	LA	K	V	DF
Ja	24,7	48,2	48,2	73,7	75,8	81,5	65,6	56,4
Nej	57,6	33,4	42,6	23,3	24,2	15,4	24,3	23,1
Ved ikke	17,7	18	9,2	3	0	3,1	10,1	20,5

Opgør med frie uddannelsesvalg
At mere end hver anden vælger ønsker højere adgangskrav til gymnasiet end til erhvervsuddannelserne, undrer Noemi Katznelson, centerleder for Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet København.

Hun ser det som et tydeligt tegn på, at det politiske budskab om, at alt for mange unge i dag vælger gymnasiet frem for erhvervsuddannelserne, er ved at bide sig godt fast hos vælgerne.

"Mange forældre har selv taget en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, og derfor skulle man tro, at de ville opfordre deres børn til at gøre det samme, hvis det var det, de ønskede. Men noget tyder på, at samfundsøkonomien er begyndt at fylde mere i danskernes hverdag. Også når det handler om valg af ungdomsuddannelse," siger Noemi Katznelson og fortsætter:

"Derudover tyder det på, at der er et spirende opgør i gang mod grundprincippet om, at unge selv må vælge deres ungdomsuddannelse," siger hun.

Noemi Katznelson undrer sig samtidig over, at danskerne er begyndt at tillægge karaktererne så høj en betydning, når det handler om uddannelsesvalg. Karakteren afspejler ikke altid de unges faglige niveau, understreger hun.

"Nogle har svært ved at gå til eksamen, mens andre kan få topkarakter, selvom de ikke har rørt en finger hele året," siger Noemi Katznelson.

Risikerer A- og B-hold
Noemi Katznelson frygter derfor, at det øgede fokus på karakterer vil ændre hele læringskulturen i grundskolen og stresse eleverne unødvendigt.

"Ved at øge fokusset på karaktererne vil man skabe en karakteradfærd blandt de unge. Den vil nok få nogle elever til at tage sig mere sammen i hverdagen for at få de nødvendige karakterer. Men det vil også føre til, at de fag, som de ikke får karakterer i, vil blive mindre betydningsfulde. Derudover vil eleverne blive mere udmattede, fordi de hele tiden vil have fokus på at præstere. Så i stedet for at lære af lyst og nysgerrighed vil de unge lære for at få høje karakterer," siger hun.

Et af målene med EUD-reformen er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Noemi Katznelson tvivler dog på, at højere adgangskrav til gymnasiet vil sikre det.

"Højere gymnasiekrav vil betyde, at ungdomsuddannelserne i højere grad vil blive delt op i A- og B-hold. Man risikerer, at de unge ikke vil "spilde deres snit" på en erhvervsuddannelse, når de nu kan komme ind på gymnasiet. Målet med EUD-reformen er jo at få flere bogligt stærke unge ind. Men et højere karakterkrav til gymnasiet kan få den modsatte effekt," siger Noemi Katznelson.

Hun mener i stedet, at man skal opprioritere den mere praktisk undervisning i folkeskolen, hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse fremover.

S: Vi skal ikke gøre forskel
På Christiansborg står de politiske fronter lige så knivskarpt som under EUD-forhandlingerne.

Selvom omkring hver anden socialdemokratisk vælger bakker op om højere adgangskrav til gymnasiet, er erhvervsuddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen fortsat imod.

"Min principielle holdning er, at vi ikke skal gøre forskel på vores ungdomsuddannelser. For mig handler adgangskrav om at sikre, at de unge har den basale viden, der skal til for at tage en ungdomsuddannelse. Hvis man har bestået dansk og matematik i grundskolen, skal dørene også være åbne, uanset om man vil være elektriker, pædagog eller noget helt tredje," siger hun.

Ane Halsboe-Jørgensen mener samtidig, at det vil skabe "eliteskoler", hvis man eksempelvis indfører et adgangskrav på karakteren syv, som flere borgerlige partier har luftet.

Et af jeres mål med EUD-reformen er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Er det overhovedet muligt ad frivillighedens vej, eller bør man ikke sætte højere krav til gymnasierne for at få det til at ske?

"Jeg går ikke ind for, at vi skal diktere, hvor de unge skal gå. Vi skal derimod lave så gode skoler som overhovedet muligt og blive bedre til at vise de unge de muligheder, der er på de forskellige uddannelser. Og så skal de unge have mulighed for at vælge frit. Det får man bedre og mere motiverede studerende af."

DF: Flere karakterer kan komme i spil
Hos Dansk Folkeparti holder uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen fast i, at der skal være højere adgangskrav til gymnasierne end til erhvervsuddannelserne.

Han er derfor glad for, at et flertal af danskerne er enig med ham i det synspunkt.

"Det er kun rart, at danskerne i modsætning til regeringen har indset nødvendigheden af at hæve adgangskravet til gymnasiet, så man kan gøre noget ved det samlede ungdomsuddannelsessystem," siger han.

Alex Ahrendtsen har tidligere foreslået et karaktergennemsnit på 7 for at komme ind på gymnasiet. Det vil han også foreslå til de kommende drøftelser i gymnasieforligskredsen.

Men hvor adgangskravet til erhvervsuddannelserne er baseret på dansk- og matematik-karaktererne, ser han gerne, at adgangskravet til gymnasierne bliver baseret på endnu flere af karaktererne fra grundskolen.

"Man kunne også lave et karaktergennemsnit på årskaraktererne eller eksamenskarakterne. Det må vi se på."

red@altinget.dk