Stor opbakning til udlicitering af velfærden

Private virksomheder er velkomne til at overtage en større del af arbejdet med den borgernære velfærd fra det offentlige. Særligt jobcentrenes arbejde med at få ledige tilbage i arbejde og indsatsen med at tage vare på de ældre borgere kan med danskernes velsignelse i højere grad blive overladt til private.

Det viser en meningsmåling A&B-analyse har lavet for Altinget.dk. Her svarer godt halvdelen, at de gerne ser private virksomheder udføre flere velfærdsopgaver for det offentlige. 35 procent er imod, mens 15 procent svarer 'ved ikke'.

Det glæder i den grad Venstres kommunalordfører Jacob Jensen (V), der er en klar fortaler for at sende flere af de såkaldte bløde velfærdsområder som børnepasning og ældreplejen i udbud, så private virksomheder får mulighed for at byde ind på opgaven.

For ham betyder det ikke så meget om de varme hænder, der udfører opgaverne, er ansat i en privat virksomhed eller i en kommune.

"Det er processen omkring konkurrenceudsættelse, der er det afgørende for mig. Her får man beskrevet opgaven og får tjekket, om der er andre, der kan løse den billigere. Om det så er en offentlig myndighed eller privat virksomhed, der ender med at skulle løse opgaven er mindre væsentligt," siger Jacob Jensen.

(Artiklen fortsætter under figuren.) 

Skal private virksomheder udføre flere opgaver?

Ikke et mål i sig selv
Jacob Jensen ligger dermed på linje med regeringens egen Produktivitetskommission, der i sin seneste rapport anbefalede at langt flere bløde velfærdsopgaver sendes i udbud. Det vil skabe konkurrence, og dermed øge produktiviteten lyder logikken.

Det er imidlertid ikke en tankegang, Socialdemokraterne er ubetinget tilhængere af. Ifølge partiets politiske ordfører Maja Panduro er der i første omgang brug for at få kastet mere lys over særligt kommunernes konkrete erfaringer med udbud af velfærdsopgaver.

"For os er det ikke et mål i sig selv at få mest muligt konkurrenceudsat eller udliciteret. Men det er et mål for os, at opgaven skal løftes bedst muligt til pengene. Derfor vil vi prøve at skabe et større overblik over de mange forskellige former for samarbejde, som der allerede er rundt omkring i vores 98 kommuner," siger Maja Panduro.

Det er det arbejde, som Finansministeriet i første omgang havde hyret konsuletvirksomheden McKinsey til at udføre, men som nu er blevet sat i genudbud efter kritik af den meget korte tidsfrist, der var til at løfte opgaven.

Ifølge Produktivitetskommissionen er der principielt kun meget få opgaver, der i udgangspunktet bør undtages udbud. Det gælder først og fremmest myndighedsopgaver som politi og domstole. I sidste ende konkluderer kommissionen dog, at det kun er de 'udbudsegnede' opgaver, som skal sendes i udbud, uden nærmere at definere, hvad det er.

Grænser for udbud
Spørger man de danske vælgere om, hvilke bløde velfærdsområder de gerne vil lade private virksomheder udføre, så tegner der sig et relativt klart mønster.

Opgaver i de kommunale jobcentre, ældreplejen og børnepasning anses for ganske velegnede. Tilgengæld er der stor modstand mod at invitere private til at overtage folkeskoler, gymnasier og universiteter.

Udover myndighedsopgaver vil Venstres Jacob Jensen ikke på forhånd sætte nogle grænser for, hvilke velfærdsopgaver, der kan sættes i udbud. Heller ikke socialdemokraternes politiske ordfører vil udelukke private adgang til konkrete velfærdsområder, selv om hun bestemt mener, at der findes grænser for, hvad de bør kunne overtage.

"Jeg synes , at der er flere grænser. Dels går der en grænse for mig, der hvor man misbruger det til at prøve at trykke lønnen eller til at give dårligere arbejdsvilkår. Det er ikke i orden. Og så er der også for mig en grænse ved, at det at tage sig af vores børn, at drive folkeskole og det at drive sygehuse for mig at se er en fællesskabsopgave," siger Maja Panduro.

Et spørgsmål om tradition
Hun understreger, at det ikke er ensbetydende med, at hun vil forbyde privatskoler og privathospitaler, så længe de finansieres på samme grundlag som deres offentlige modstykker.

Hos den tidligere regeringspartner SF er kommunalordfører Pernille Vigsø Bagge ikke så overrasket over danskernes svar på, hvilke opgaver de private bør have adgang til. For hende at se handler det i høj grad om, hvordan vi traditionelt har indrettet vores velfærdssamfund.

"Der er mange forskellige traditioner forbundet med de her velfærdsopgaver i det danske samfund. I starten var børnepasning privat. Men der har ikke været tradition for, at private virksomheder drev folkeskoler, og derfor er der måske flere, der tænker over det," siger Pernille Vigsø Bagge.

I KL har man svært ved at sige noget nærmere om, hvorvidt nogle velfærdsopgaver er mere 'udbudsegnede' end andre. Der er simpelthen for få erfaringer at trække på. I store træk er det kun ældreområdet, hvor man har arbejdet med udbud.

På folkeskoleområdet er det slet ikke en mulighed at overdrage opgaver til private, som lovgivningen er skruet sammen for nuværende. Og på dagsinstitutionsområdet er der kun ganske få og spredte forsøg, som efterhånden ligger nogen år tilbage i tiden.

Markedets mangler
KL's chef for offentlig-privat samarbejde Rikke Thorlund Haahr er derfor også lidt overrasket over, at så mange danskere har taget stilling enten for eller imod at lade private virksomheder løse den slags opgaver for det offentlige. For hvad er det egentlig man vil opnå med det, spørger hun.

"Der er en vigtig sondring i det her, om hvorvidt det handler om, at de samme opgaver bare skal lægges ud og løses af private. Så synes jeg ikke, at det bidrager til ret meget. Hvis vi skal lave om på tingene, skal det være, fordi man vil opnå noget bestemt med det," siger Rikke Thorlund Haahr.

For hende at se skal konkurrenceudsættelse kun ske, hvis man har et klart formål med det. Når man gør det i dag, handler det ofte om at spare penge. Men der er også andre ting på spil.

"Især på velfærdsområderne, så er det lige så meget, fordi man gerne vil have nogen ind, som kan bidrage til at udvikle området og tilføre  noget nyt. Det er meget, det vi ser på ældreområdet med de kommuner, som er gået i udbud på plejeområdet," siger Rikke Thorlund Haahr.

Hun peger dog på, at det er helt afgørende at være opmærksom på om de nødvendige kompetencer og kapacitet til at løse en ofte temmelig kompleks opgave overhovedet er tilstede på markedet. Det er i dag langt fra tilfældet på mange centrale velfærdsområder.

kim@altinget.dk