Thorning: En ny start

NY REGERING: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterede mandag formiddag hele den nye regering på Amalienborg.

En ny start, kaldte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) det, da hun mandag formiddag præsenterede hele den nye regering bestående af 20 ministre foran Amalienborg.

"Det er Socialdemokraterne og De Radikale, som igen er i regering. Vi er to partier, hvis historie er indfiltret med hinanden, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet. Vi er overbevist om, at hvis vi fortsætter med det arbejde, vi har skabt, kan vi også fortsætte med at skabe bemærkelsesværdige resultater for Danmark," sagde Helle Thorning-Schmidt (S), da hele ministerholdet kom ud fra Amalienborg.

Ved den seneste ministerrokade i december sagde Helle Thorning-Schmidt, at hun håbede, at det var sidste gang, hun skulle præsentere en ny regering. Sådan er det stadig.

"Det håber jeg hver gang. Men denne gang er det noget andet. SF er trådt ud af regeringen, og det her er en ny regering, og vi føler alle sammen, at det også er en ny start. Vi har haft et godt samarbejde med SF. Nu glæder vi os til det nye samarbejde. Der er nye dygtige ministre, og vi glæder os til at se dem folde sig ud," sagde hun.

Forrige artikel Svingdøren svinger videre på Asiatisk Plads Svingdøren svinger videre på Asiatisk Plads Næste artikel Her er regeringens nye projekt Her er regeringens nye projekt