Holstein: Bødskovs brøde langt større end Friis Bachs

ANALYSE: Morten Bødskov (S) har trukket sig som justitsminister. Hans forkerte oplysninger til Retsudvalget er langt værre end Friis Bachs sag, mener Altinget.dks politiske analytiker, Erik Holstein.

Enhedslisten har meddelt, at partiet ikke længere har tillid til Morten Bødskov (S), som derfor har trukket sig som justitsminister.

"Bødskov falder ikke primært, fordi Enhedslisten er sure over finanslovsforliget til højre – eller fordi man ikke kan lide Bødskovs politik. Selv hvis Bødskov havde været Enhedslistens darling, havde det været meget svært at lade en minister sidde, der bevidst og direkte har løjet for Folketingets Retsudvalg," siger Altinget.dks politiske analytiker, Erik Holstein.

Han mener, at Bødskovs sag er langt værre end den, som kostede udviklingsminister Christian Friis Bach (R) posten.

"Christian Friis Bach havde også vildledt Folketinget, men det var i det mindste uforsætligt. I Bødskovs tilfælde er der jo tale om en planlagt intrige med det formål at vildlede Retsudvalget. Hvis ministeransvarlighedsloven skal give mening, er man nødt til at gå af, når man bliver taget i sådan noget," siger Erik Holstein.

Den konkrete sag drejer sig om Retsudvalgets besøg på Christiania, som blev aflyst med den begrundelse, at politidirektøren ikke kunne deltage. Mandag erkendte Bødskov, at Retsudvalget ikke fik den sande begrundelse for aflysningen.

"Bødskov har gjort, hvad politiet eller PET gerne ville have, han skulle gøre. Men det er hverken politiet eller embedsværket, der skal styre justitsministeren. Det er den anden vej rundt. Som så mange andre justitsministre før ham har Bødskov ikke forstået at tage kontrollen i Justitsministeriet. Det ser man nu en af konsekvenserne af," siger Erik Holstein.

Erik Holstein mener, at Bødskov i sin tid som justitsminister har forsøgt at signalere en forholdsvis hård retspolitik.

"Man kan diskutere, hvor meget realitet der har været bag, f.eks. lempede han reglerne for udvisning af kriminelle. Men signalet om en fast retspolitik har været meget bevidst og vigtigt for Socialdemokraterne," siger Holstein, som derfor mener, at Socialdemokraterne politisk har brug for en justitsminister med samme profil som Bødskov.

"Her er Karen Hækkerup et godt bud. Hun er tidligere retsordfører og hører til partiets strammerfløj. Men også en mand som Nicolai Wammen kan komme i spil. Han har ikke en skarp værdipolitisk profil, men han regnes til gengæld som meget driftsikker," vurderer Holstein.


Se samrådet her:

<object classid="clsid:d27cdb6e-ae6d-11cf-96b8-444553540000" codebase="http://fpdownload.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=10,0,0,0" width="350" height="255" id="FT_VideoPlayer" wmode="transparent"><param name="wmode" value="opaque" /><param name="allowScriptAccess" value="always" /><param name="allowFullscreen" value="true" /><param name="movie" value="http://ft.arkena.tv/flash/ftplayer.swf" /><param name="bgcolor" value="#000000" /><param name="flashvars" value="xml=http%3A%2F%2Fft.arkena.tv%2Fxml%2Fcore_player_clip_data_v2_REAL.php%3Fxid%3D102006%26wtve%3D298%26wtvl%3D2%26as%3D0%26pi%3D1%26pti%3D360%26ti%3D%C3%85bent%20samr%C3%A5d%20i%20Retsudvalget%26dsc%3DDato%3A%2010-12-2013" /><embed src="http://ft.arkena.tv/flash/ftplayer.swf?xml=http%3A%2F%2Fft.arkena.tv%2Fxml%2Fcore_player_clip_data_v2_REAL.php%3Fxid%3D102006%26wtve%3D298%26wtvl%3D2%26as%3D0%26pi%3D1%26pti%3D360%26ti%3D%C3%85bent%20samr%C3%A5d%20i%20Retsudvalget%26dsc%3DDato%3A%2010-12-2013" bgcolor="#000000" width="450" height="255" wmode="transparent" name="FT_VideoPlayer" menu="false" scale="noscale" align="middle" swliveconnect="true" allowScriptAccess="always" allowFullscreen="true"  type="application/x-shockwave-flash" pluginspage="http://www.macromedia.com/go/getflashplayer"></embed></object>

Forrige artikel Den nye Statens Kunstfond er nedsat Den nye Statens Kunstfond er nedsat Næste artikel Systemets mand røg ud over kanten Systemets mand røg ud over kanten