Lidegaard: Køb af kvoter ikke en mulighed
INTERVIEW: Selvom køb af CO2-kvoter kan være en billig løsning, så Danmark når sine klimamål, afviser klimaminister Martin Lidegaard muligheden. Vi skubber bare en regning foran os, mener han.
Vi skal gøre det billigst muligt.
Det var budskabet fra klimaminister Martin Lidegaard (R), da han for nylig præsenterede regeringens klimakatalog, der har regnet på en lang række redskaber, som kan bruges til at nå målet om 40 procent CO2-reduktion i 2020.
Men selvom køb af CO2-kvoter eller klimakreditter muligvis vil være en billig måde at nå Danmarks klimamål frem mod 2020, så valgte klimaministeren, at det virkemiddel slet ikke skal være en mulighed.
”Vi har valgt ikke at regne på det, fordi vi gerne vil tage vores reduktioner på hjemmebane,” siger Martin Lidegaard.
De miljøøkonomiske vismænd har ellers tidligere forbundet netop god samfundsøkonomi med køb af udledningsrettigheder i udlandet. Alligevel har ministeren altså ikke ønsket at regne nærmere på spørgsmålet.
”Jeg synes, at det er for fattig en klimapolitik, hvis vi går ud og investerer i kvoter i stedet for at udbygge og fremtidssikre vores energi- og transportsystemer,” siger Martin Lidegaard.
Direkte adspurgt, om han mener, at målet om at gøre det billigst muligt i virkeligheden holder, når man ikke har regnet på køb af kvoter, er han dog ikke i tvivl om, at svaret er ja. For det handler også om prisen for de fremtidige generationer.
”Det nytter ikke noget, at vi gør det billigt de næste fem år, men til gengæld skubber en større regning videre til vores børn og børnebørn,” siger han og fortsætter:
”Hele regeringens klimapolitik går ud på at tage ansvar og yde vores bidrag. At købe kvoter minder om at tisse i bukserne i frostvejr.”
Vil nok være billigere
Han anerkender, at der vil være en reel klimaeffekt, hvis Danmark køber EU-kvoter for derefter at destruere dem. Og han vurderer også, at det sandsynligvis vil være billigere frem mod 2020 end nogle af virkemidlerne i klimakataloget.
”Hvis man bare er optaget af, at det skal se godt ud på papiret, så kan det godt være, at det er en billigere måde at gøre det på. Men så får vi bare ikke gavnet klimaet på samme måde, og vi får ikke skabt arbejdspladser i Danmark,” siger Martin Lidegaard og henviser til, at der også er en lang række virkemidler i kataloget, som giver en samfundsøkonomisk gevinst.
Netop arbejdspladsargumentet betyder også en hel del for klimaministeren. Formålet med den hjemlige indsats handler således lige så meget om at sikre en fortsat dansk førerposition, hvad angår de grønne industrier.
”Det er klart, at når du investerer i grøn energi eller i større produktivitet i landbruget, så får du en varig gevinst for det danske samfund. Vælger du at investere i kinesiske lossepladser, så kommer det hverken cleantech-industrien eller danske arbejdspladser til gode,” siger Martin Lidegaard.
Klimakreditter for usikre
Derfor afviser han ikke kun klimakvoter, men også klimakreditter, hvor man typisk overfører teknologier til grønne projekter i udlandet. Selvom det tidligere har været en del af dansk klimapolitik under den forrige regering, er det ikke en gangbar vej, mener klimaministeren. Ikke mindst på grund af ringe tiltro til effekten.
”Klimakreditterne har været meget kritiserede for, om man overhovedet kan påvise en klimaeffekt. De er meget usikre rent klimamæssigt, men til gengæld er det en meget billig måde at gøre det på,” siger Martin Lidegaard.
I Norge har man et mål om at være drivhusgasneutral i 2050, og allerede i 2030, såfremt der kommer en international klimaaftale. Og nordmændene vil blandt andet anvende klimakreditter som mulighed.
Er Norges tilgang så helt forkert?
”Det synes jeg ikke, at man kan sige. Klimakreditter er stadig en væsentlig del af klimaforhandlingerne, fordi der er mange ulande, som gerne vil have teknologi- og finansielle overførsler. Det har ulandene krav på, men fra dansk side foretrækker vi altså at investere i, at det danske samfund også på sigt har taget de nødvendige reduktioner,” siger Martin Lidegaard.
SF-spindoktor fratræder efter barselsopgør
Stort popularitetsdyk for Løkke
