Det betyder lastbilafgifternes fald
LASTBIL: Regeringen har droppet planerne om at indføre lastbilafgifter for 2,8 milliarder kroner. Det har en række konsekvenser. Læs om dem her.
Efter måneders kritik lider lastbilafgifterne nu samme skæbne som betalingsringen, der blev sendt i graven for næsten et år siden.
Udover den klokkeklare konsekvens, at lastbilbranchen nu slipper for afgiften og derfor fortsat kun skal betale omkring 300 millioner kroner om året for vejbenyttelse, så har det også en række andre følger.
For det første er der nu hul i kassen. I forbindelse med Forårspakke 2.0 i 2009 ville man under VK-regeringen bruge 500 millioner kroner fra afgiften til at finansiere lavere skat på arbejde. Derudover er udsigten til kommende kørselsafgifter indregnet som en del af finansieringen til det store grønne trafikforlig (læs afgiftens historie i bunden). Samlet set mangler regeringen 755 millioner kroner om året, som efter planen skal skaffes med næste uges konkurrenceevnepakke.
For det andet er Enhedslistens rolle interessant. Regeringen og Enhedslisten har nemlig en aftale fra finansloven for 2012 om, at kørselsafgifterne skal give midler til den kollektive trafik. I juni sidste år kom daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) med et udspil, hvor afgifterne skulle ligge på omkring 2,8 milliarder kroner mod tidligere 2 milliarder. Det ekstra provenu på ca. 800 millioner kroner har siden været udlagt som midler, der skulle gå til den kollektive trafik, men den tolkning afviser man i dag fra regeringens side.
Ikke desto mindre betyder afgiftens fald, at der ikke kommer nogen penge til kollektiv trafik. Enhedslisten mener, at der derfor er tale om aftalebrud, og regeringen er ifølge Altinget.dks oplysninger klar til at indgå drøftelse med partiet om at finde andre midler til den kollektive trafik.
For det tredje vil lastbiler stadig have klart mere lempelige vilkår end privatbilismen. Som det er i dag betaler lastbiler således ikke i nærheden af, hvad de påfører samfundet af omkostninger i form af ulykker, forurening, trængsel og vejslid (læs mere i linkboks). Det gør privatbilismen derimod. Ifølge forskere ville afgiften også have haft miljøeffekter, som man altså nu går glip af.
For det fjerde kunne en indførsel af lastbilafgifter skabe erfaringer for en senere beslutning af et stort landsdækkende roadpricing-system for alle danske personbiler. For dem, der skulle ønske sådan et. Man går således potentielt glip af værdifulde erfaringer med GPS-systemet, samt hvordan selve opkrævningen mest hensigtsmæssigt kan skrues sammen. I regeringen argumenterer man dog med, at den model, Skatteministeriet arbejdede med for lastbiler, er svært at forene med et stort roadpricing-system.
Aflyste lastbilafgifter vækker glæde i erhvervslivet
Venstre vil have åbnet energiaftale
