Miljøministeriet skal have ny departementschef

NYT JOB: Miljøministeriets departementschef, Marianne Thyrring, fratræder sin stilling og afløses midlertidigt af direktør i Kort og Matrikelstyrelsen Henrik Studsgaard.

Miljøministeriets departementschef, Marianne Thyrring, afløses på posten af nuværende direktør i Kort og Matrikelstyrelsen Henrik Studsgaard, der er konstitueret departementschef.

Han vil varetage opgaven, indtil der er fundet en afløser.

Marianne Thyrring forlader sin stilling, som hun har varetaget siden 2007, fordi hun på regeringens vegne skal undersøge tilstanden af det lokale demokrati i landets kommuner.

"Lokalt demokrati er afgørende for folkestyret, og jeg ønsker Marianne alt held og lykke med den vigtige opgave," siger miljøminister Ida Auken (SF) i en pressemeddelelse og fortsætter: 

"Nu skal vi have fundet en departementschef, der kan være med til at løfte den grønne omstilling og gøre Miljøministeriet endnu stærkere, end det er i dag." 

Stillingen opslås snarest, oplyser ministeriet.

Forrige artikel Altinget | EU udgiver nyt magasin om demokrati Altinget | EU udgiver nyt magasin om demokrati Næste artikel Julekort fra Folketingets formand Julekort fra Folketingets formand