Eksplosiv stigning af akademikere i kommunerne
VELFÆRD: Mens velfærdsmedarbejderne er blevet fyret, er antallet af akademikere uden direkte borgerkontakt steget med næsten 29 procent i kommunerne på fem år. FOA-formand opfordrer regeringen til at gribe ind i stedet for at gemme sig bag det kommunale selvstyre.
Kommunernes beskæring af velfærd til borgerne er langt fra kun et resultat af, at de er blevet sat på økonomisk smalhals af skiftende regeringer. For samtidig med, at der er skåret ned på lærere, pædagoger, sosu-assistenster og omsorgspersonale, har kommunerne drastisk øget antallet af akademikere uden direkte borgerkontakt. Det fremgår af tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, som Altinget.dk har analyseret.
Stik mod hensigten
Det var et erklæret mål med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, at der skulle høstes rationaliseringsgevinster, så der blev flere ressourcer til den umiddelbare velfærd. Men sådan gik det ikke.
For selvom det øvrige administrative personale er faldet med beskedne 1,7 procent, er gruppen af akademikere spurtet i vejret. Og de absolut hårdeste nedskæringer i kommunerne har ramt velfærdssamfundets kernetropper.
Ifølge tallene fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er den samlede gruppe af lærere, hjemmehjælpere, social- og sundhedspersonale, omsorgspersonale, pædagoger og pædagogmedhjælpere faldet fra 254.189 i juni 2007 til 236.833 i juni 2012, et fald på 6,8 procent.
Det er disse grupper, der er de største, når det gælder velfærdsmedarbejdere med direkte borgerkontakt, og det er dem, Altinget.dk har valgt at tage udgangspunkt i.
I kommuner som Aarhus og Aalborg har nedskæringen været endnu større: I Aarhus er de ovennævnte grupper skåret ned med 9,4 procent, og i Aalborg har nedskæringen over de fem år været på 11,8 procent.
Akademikere går fri
Når der derimod gælder akademikere, er der sket en kraftig stigning over de fem år. I Altingets opgørelse har vi valgt at fraregne akademikere med borgerkontakt som primær opgave (som f.eks. psykologer). Herefter bliver stigningen fra 9.725 i juni 2007 til 12.539 i juni 2012, hvilket svarer til en stigning på 28,9 procent.
De sidste par år har antallet af akademikere i kommunerne ligget nogenlunde stabilt, og gruppen er visse steder blevet beskåret en smule. Men niveauet ligger stadig langt over, hvad det gjorde i 2007.
"Alle er velfærdsarbejdere"
I KL-formand Erik Nielsens (S) egen kommune Rødovre er antallet af akademikere steget med hele 45,5 procent siden 2007, mens de varme hænder er faldet med 5,5 procent.
KL-formanden ser imidlertid intet problem i, at Rødovre har ansat markant flere akademikere i en periode, hvor der er blevet skåret på velfærdsmedarbejderne.
"Jeg har det svært med den opdeling i velfærdsmedarbejdere og andre. I Rødovre er alle vores ansatte velfærdsmedarbejdere," siger Erik Nielsen til Altinget.dk og fortsætter:
"Jeg køber ikke præmissen om, at man skal ansætte nogle specielle faggrupper for at opfylde en eller anden statistik. Vi ansætter dem, vi har brug for, uanset deres baggrund. Hvis vi har brug for en projektmedarbejder i en periode, så ansætter vi ham. Uanset at han så står som akademiker i statistikken."
Vil tage fat i administrationen
Ser man på de to største byer i Danmark, er akademiseringen slået endnu kraftigere igennem. Når det drejer sig om akademikere uden primær borgerkontakt, er der fra juni 2007 til juni 2012 i København sket en stigning på 46,5 procent og i Aarhus på 42,9 procent.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard har nogle mindre drastiske tal for sin egen kommune, både når det gælder stigningen af akademikere og beskæringen af varme hænder. Det skyldes nogle andre definitioner, hvor kommunen blandt andet medregner pædagogiske ledere som varme hænder. Man er dermed nået frem til et mindre drastisk fald af varme hænder.
"Men jeg bestrider ikke tendensen. Stigningen i antallet af akademikere skyldes blandt andet, at de har overtaget opgaver som økonomistyring fra andre grupper. Til gengæld har vi skåret i det øvrige administrative personale," siger Jacob Bundsgaard.
Han tror, at kommunerne fremover vil skære dybere i administrationen:
"I Aarhus tager vi virkelig hårdt fat for at slanke det administrative personale. Det er klart, at vi i en krisetid i endnu højere grad må fokusere vores kræfter på kerneopgaverne," siger Jacob Bundsgaard.
Utilfredshed på Borgen
Det er stort set umuligt at opdrive Christiansborg-politikere, der synes, det er positivt, at kommunerne har skåret på lærere, pædagoger og omsorgspersonale, mens de ansætter flere akademikere. Men KL-formand Erik Nielsen afviser, at hans egen kommune burde gå foran med "et godt eksempel".
"Jeg synes, vi gør et fremragende arbejde i Rødovre. Og jeg vil ikke forholde mig til, om vi skal være et godt eksempel. For hvad er et godt eksempel? Jeg tror ikke, der findes kommuner, der ansætter folk, de ikke har brug for," siger Erik Nielsen.
Ingen undskyldning
Formanden for Fag og Arbejde (FOA), Dennis Kristensen, anser det for særlig betænkeligt, at nedskæringer af varme hænder til fordel for kolde har været størst i nogle af de kommuner, der ikke blev berørt af kommunalreformen:
"Nogle af de mindre kommuner syntes, de fik behov for mere ekspertise, da de voksede efter kommunalreformen. Men der er jo slet ingen undskyldning for de kommuner, der ikke blev berørt af reformen," siger FOA-formanden.
Dennis Kristensen mener, at landspolitikerne må tage affære over for kommunerne:
"Næsten alle politiske partier har jo sagt, at denne her udvikling er helt gal. Så må landspolitikerne også tage sig selv alvorligt og sørge for at rette op på udviklingen, når der er økonomiforhandlinger med kommunerne," siger Dennis Kristensen og tilføjer:
"Skiftende regeringer har i den grad styret de årlige økonomiforhandlinger med regionerne for at sikre en bestemt udvikling på sygehusene, og selvfølgelig kan en ansvarlig regering også sætte tommelskruerne på over for kommunerne. Man kan ikke bare fralægge sig ansvaret med henvisning til det kommunale selvstyre."
Fra kronprinsesse til borgmesterkandidat
