Rugbrøds-formandskab halvt i mål
ANALYSE: Det danske EU-formandskab roses for at være professionelt, men halvvejs igennem formandskabet er det stadig vanskeligt at få øje på de danske fingeraftryk. Det kan få betydning for forbeholdsafstemning.
Sådan lød nogle af forventningerne, kort inden Danmark overtog EU's formandskab 1. januar 2012. Og langt hen ad vejen har formandskabet halvvejs igennem levet op til forventningerne: den danske regerings arbejde bliver anerkendt som professionelt, det har handlet meget om krise og økonomi, og der har ikke været nogle markante sejre.
Der er dog mere til historien:
Det tager mange kræfter fra en regering og embedsværket at sidde med formandskabet, og selvom regeringen ikke har høstet nogle store triumfer, har den forsøgt at sætte aftryk. Men formår regeringen ikke at skabe en anden opmærksomhed omkring EU og formandskabet, bliver det mere end vanskeligt at forestille sig, at formandskabet kan bruges som en "rampe" til en afstemning om EU-forbeholdene, som mange havde håbet. Sådan lyder vurderingen fra flere kilder tæt på regeringen og på Christiansborg, som Altinget har talt med.
Grøn satsning
Et område, hvor den danske regering har forsøgt at påvirke dagsordenen, har været på det grønne område. Skuffet over, hvordan det polske formandskab ikke havde fremmet den grønne dagsorden, har den danske regering forsøgt at presse yderligere på.
Eksempelvis arbejder regeringen hårdt for at fastholde høje ambitioner i det store energisparedirektiv, hvor der stadig venter meget vanskelige forhandlinger.
Vanskeligt var det også for regeringen, da den valgte at sætte EU's klimakøreplan til afstemning på et rådsmøde, selvom klimakøreplanen blev stemt ned under det ungarske formandskab sidste år. Selvom formandskabet dygtigt fik Polen helt isoleret, blev resultatet ikke anderledes: forslaget blev endnu engang nedstemt.
Nederlag til mærkesager
På samme rådsmøde gik det også imod den danske regering i spørgsmålet om en ny GMO-aftale. Danmark ønsker, EU's medlemslande selv skal have mulighed for at styre GMO-reguleringen. Men det mener store lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Spanien er en trussel mod det indre marked. Den danske regering har dog ikke opgivet at opnå et kompromis inden det næste møde i juni.
Det regnes også som et nederlag til det danske formandskab, at EU-Kommissionen udsatte arbejdet med social dumping, som regeringen ellers havde gjort til en af sine mærkesager. Temaet ligger godt til regeringen og med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for bordenden, havde det været en oplagt vindersag for regeringen. Desværre for regeringen kommer forslaget nu tidligst op på rådsmødet 21. juni - ni dage før formandskabet udløber, hvilket reelt betyder, at det overgives til det næste formandskab: Cypern.
Små sejre
Der er dog også små sejre for regeringen. Trods SF's indledende modstand mod finanspagten, kører processen for stærkere økonomisk koordinering og forhandlingerne om EU's budget efter planen. Og selvom nyheden ikke har fået stor opmærksomhed i Danmark, så er det for formandskabet en væsentlig sejr, at Serbien 1. marts blev officiel EU-kandidatland.
Efter både intern og ekstern pres, har regeringen nu også taget forslaget om en finansskat med på dagsordenen blandt finansministrene. Samtidig er det lykkedes regeringen at få andre forslag til finansregulering med i debatten.
Og 1. april har regeringen æren af at lancere EU's borgerinitiativ, som er et omdiskuteret redskab for EU's borgere til at præge EU-dagsordnen.
Meget tid i Bruxelles
Der er dog ingen tvivl om, at formandskabet også slider på regeringen og embedsværket. Regeringens ministre roses generelt for at være meget tilstede i Bruxelles og i Europa-Parlamentet. Men når noget får opmærksomhed, er der typisk andet, som får mindre.
På Christiansborg tales der om, at nogle ministre virker, som om det er mere rart at være i Bruxelles end sidde med det daglige arbejde hjemme på Christiansborg. Det behøver ikke have store politiske konsekvenser, men det bliver bemærket, når ministre virker irriterede, eller som om de ikke har tid til det daglige arbejde i Folketinget.
Afstemning udsættes
Flere iagttagere forudså, at EU-formandskabet skulle være en "rampe" for forbeholdsafstemningen - ser man på andre lande, følger der ofte stor opmærksomhed med, når landet har formandskabet, og det har været håbet for mange, at den danske regering kunne bruge det som en god anledning til at tage et opgør med rets- og forsvarsforbeholdet.
Formandskabet har dog ikke medbragt noget særligt folkeligt engagement, ligesom EU for de fleste i øjeblikket udelukkende forbindes med krise. Hertil har regeringen igennem flere måneder hængt fast i dårlige meningsmålinger, og står derfor ikke rigtig stærk. De forhold skal være anderledes, hvis regeringen skal gøre sig håb om, at forbeholdene kan afskaffes ved en folkeafstemning. Derfor er der ikke meget, som tyder på, at en folkeafstemning om de danske forbehold skal afholdes i løbet af 2012, lyder vurderingen.
Prognose: V erobrer kommunalt S-land
Utilfredse kommuner: Reform stjæler vores penge
