Regioner kræver indflydelse uden for sygehusene
NYT UDSPIL: I et nyt sundhedsoplæg kommer Danske Regioner med deres vision for, hvordan sundhedsvæsnet skal indrettes uden for sygehusene. Regionerne lægger op til tættere samarbejde med kommunerne. Men de vil også have indflydelse.
Dagen før KL fremlægger deres vision for fremtidens sundhedsvæsen uden for sygehusene, er Danske Regioner på banen med deres vision på samme område.
I KL's udspil ventes det, at kommunerne kommer med en stribe ideer til, hvordan kommunerne kan få en større rolle i arbejdet med at pleje de stadig flere kronikere og ældre medicinske patienter. Her ventes der også kommunale forslag til, hvordan kommunerne kan bidrage til at sikre sundhedstilbud til dem, der ikke skal den oftere længere vej til de færre men mere specialiserede sygehuse.
Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), slår dog i forbindelse med Danske Regioners oplæg fast, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen ikke skal være en lille udgave af det regionale sundhedsvæsen, der består af sygehusene, speciallægerne og de alment praktiserende læger.
"Vi kan ikke spilde skatteborgernes penge på at have eller endda udvikle to parallelle sundhedsvæsener. Det er langt fra godt og alt, alt for dyrt. Alene et døgnberedskab på én sygeplejerske koster 2,5 mio. kr. om året. Hvis vi vil patienterne det bedste, skal vi i stedet sørge for at udnytte de kompetencer, vi har, på en bedre måde," siger Bent Hansen.
KL er tavs
Meldingen skal ses i sammenhæng med, at kommunerne har udtrykt ønsker om at varetage tilsyn med udskrevne nyfødte, kronikere og svage medicinske patienter.
KL har ikke ønsket at kommentere Danske Regioners udspil.
Regionerne foreslår i udspillet, at kommuner og regioner på området med de svage patientgrupper arbejder tættere sammen end nogen sinde før.
Der har i lang tid været kritik af behandlingen af ældre medicinske patienter og kronikere. Kritikken har gået på, at der er for mange genindlæggelser. Blandt andet fordi samarbejdet mellem kommuner og regionerne ikke er godt nok, hvilket også er kritikpunktet i forhold til psykiatriske patienter.
Behandlingen af de sårbare grupper skal ifølge regionerne ske med én fælles faglig ledelse og organisation. Regionerne går så langt til at foreslå, at kommuner og regioner på disse områder får fælles budget.
Men ud over samarbejde lægger lægger regionerne også op til, at de skal have mere indflydelse på det nære sundhedsvæsen. Regionerne har længe kritiseret kommunernes præstation på området for genoptræning og rehabilitering. Her ønsker regionerne større indflydelse.
"Det kan ske ved, at sygehuspersonalet i genoptræningsplanen definerer patientens behov, herunder genoptræningens omfang, metode og karakter, hvilket der ikke er mulighed for i dag," hedder det blandt andet i udspillet. Her foreslår regionernes også, at kommuner skal forpligtes til at bruge den viden, som regionerne har på området.
Bent: Læger skal ikke være kommunale sagsbehandlere
Både Danske Regioner og KL har slået fast, at de praktiserende læger bliver en hjørnesten i det nære sundhedsvæsen. Og både Danske Regioner og KL har på det seneste talt for, at de hver især skal arbejde tættere sammen i forhold til kronikere, medicinske patienter og generelt at sikre mere sammenhæng mellem sygehusene og kommunernes plejeopgaver.
Men kommunerne skal ikke styre de praktiserende læger, slår Bent Hansen fast.
"De praktiserende læger har en særlig vigtig rolle i fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen. De skal ikke reduceres til kommunale sagsbehandlere, men være der for patienterne og fungere som indgangen til sundhedsvæsnet," siger Bent Hansen.
Danske Regioner foreslår, at de praktiserende læger bliver en del af store lokale lægehuse, hvor der også er speciallæger, jordemødre, udgående teams, ambulant psykiatri, laboratorie- og røntgenfunktioner samt kommunal hjemmepleje.
Med kommunalreformen blev det besluttet, at kommunerne skal betale en del af alle patienters indlæggelser på sygehusene - også kaldet den kommunale medfinansiering.
Den betyder, at kommunerne årligt betaler omkring 20 milliarder til regioneren. Det skulle sikre et bedre incitament for kommunerne til at forebygge indlæggelser.
Danske Regioner foreslår dog, at ordningen droppes helt, og at man ser på helt nye måder at skabe økonomiske incitamenter til kommunalt og regionalt samarbejde i sundhedsvæsnet.
S og SF er positive
SF's sundhedsordfører har set Danske Regioners udspil. Han hæfter sig ved, at regionerne vil bekæmpe bureaukrati og have bedre økonomiske incitamenter.
"Jeg vil gerne kvittere for Danske Regioners forslag. Vi er fra SF's side enige i, at vi skal undgå unødigt bureaukrati, og at vi skal se på den økonomiske incitamentsstruktur, så den understøtter helhed og sammenhæng," siger Jonas Dahl.
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, har ligeledes set regionernes udspil. Hun hæfter sig ved, at regionerne lægger vægt på tættere samarbejde med kommunerne.
"Jeg synes, det virker, som om kommuner og regioner nærmer sig hinanden med fælles bud på løsninger, hvilket er meget glædeligt. En af KL's pointer er netop, at kommunernes sundhedsopgaver skal kvalitetssikres og udvikles. Regionerne kommer med mere konkrete bud på hvordan," siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hun peger på, at regionernes forslag om fælles drift allerede bliver forsøgt i blandt andet Norddjurs Kommune.
Sophie Hæstorp Andersen synes, at kommunernes trods visse uenigheder er på vej i samme retning.
"Det peger frem mod nogle spændende forhandlinger om økonomien og fremtidige opgaver med staten her til foråret og i forbindelse med evakueringen af kommunalreformen. Måske er begge parter på vej ud af "trods-alderen"," siger Sophie Hæstorp Andersen.
EU's klimakøreplan halter videre
Lejere må se langt efter rentegevinst
