Lidegaard giver kødben til Polen
CO2: Det danske EU-formandskab har lyttet til et centralt krav fra Polen i håbet om, at landet ikke vil nedlægge veto imod EU's klimakøreplan. Men det bliver alligevel meget svært at opnå enighed, siger Martin Lidegaard.
Dermed indholder aftalen kun milepæle for CO2-reduktionen i 2030, 2040 og 2050, hvilket skal gøre den lettere at blive enige om.
Det er anden gang, køreplanen kommer til afstemning mellem EU's klimaministre, efter at det ikke lykkedes at opnå enighed under det ungarske formandskab i foråret 2011. Dengang blokerede Polen for en aftale, og siden har landet kun skruet op for sin skepsis. Og det forsøger det danske formandskab nu at imødegå forud for afstemningen i ministerrådet fredag.
"Polen havde problemer med 2020-målet sidste år, og det har vi nu fjernet, fordi, vi synes, det er vigtigt at komme i gang med at se på, hvad der skal ske i forhold til omstillingen til en grøn økonomi i Europa efter 2020," siger den danske klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), som skal styre forhandlingerne om EU's klimakøreplan 2050.
Det polske problem
Forud for fredagens forhandlinger har polske diplomater ladet det sive til pressen, at Polen kommer til forhandlingerne for at stemme nej til Martin Lidegaards tekst. Derfor er det maksimalt pres på det danske EU-formandskab, som har et erklæret mål om, at EU skal have bindende mål for reduktionen af EU's drivhusgasudledning efter 2020. Selvom klimakøreplanen ikke har bindende mål, ses dens "milepæle" frem mod 2050 som det første og et meget væsentligt skridt mod en bindende aftale.
Men det bliver svært at få Polen med, vurderer en topembedsmand tæt på forhandlingerne.
"Polen er nærmest blevet religiøse forsvarer af kul, og det gør det meget vanskeligt at forhandle med dem og opnå et kompromis," siger kilden.
Andre kilder i Bruxelles siger til Altinget, at den tjekkiske regering højest sandsynligt vil støtte den polske situation. Og Rumænien forventes også at bakke op om den polske skepsis over for en køreplan med "milepæl" til CO2-reduktion frem mod 2050, når andre lande i verden ikke arbejder på det samme.
Langt mellem parterne
Mens disse lande har sympati for Polens position, har store EU-lande som Tyskland, Frankrig og England stadig ikke opgivet håbet om at få 2020-målet ind i teksten igen og dermed stemme for det forslag, som EU-Kommissionen oprindeligt foreslog.
Opnår EU-landene enighed, bliver det nemlig også EU's position under FN-klimatopmødet i Doha senere på året. Så meget står på spil under fredagens forhandlinger.
"Umiddelbart er der langt mellem parterne, og det bliver svært at få enderne til at mødes. Det skal jeg ikke lægge skjul på," siger Martin Lidegaard.
Pres efter aftale
Han mener dog stadig, at det er muligt at nå en aftale. Det er ikke alene vigtigt at give erhvervslivet en indikation af, hvilket retning EU bevæger sig. Der er med denne aftale også mere tale om et signal end en bindende tekst, fortæller ministeren.
"Jeg syens faktisk, at det forslag, vi har lagt frem, til fulde giver udtryk for den vilje, som er nødvendig. Det bør imødekomme alle," siger Martin Lidegaard.
Stiller Polen sig på tværs, kan polakkerne forvente at blive meget isoleret - og ikke kun i klimapolitikken, fortæller en kilde tæt på forhandlingerne.
"Der vil blive lagt et massivt pres på Polen, og så må vi jo se, hvor alvorligt de mener det. Det er et farligt spil, de har bevæget sig ud i. Om lidt er der også forhandlinger om budgetrammen, og går Polen imod her, så vil man nok se lidt mindre vellidt på Polens ønsker. Det skal de nok blive mindet om fredag, for det er naturligvis ikke gratis at gå imod 26 lande i EU," siger kilden.
Fredag den 9. marts er der rådsmøde mellem klima- energi-, og miljøministrene. Næste møde er 11. juni.
Eksplosion i antallet af indvandrere på førtidspension
Rønn Hornbech genopstiller ikke
