Erling Olsen er død

DØDSFALD: Den tidligere minister og folketingsformand Erling Olsen (S) er død. Han blev 84 år.

Den tidligere formand for Folketinget, Erling Olsen er mandag afgået ved døden.

"Erling Olsen var en helt speciel politiker. Han viste, at politik også er et spørgsmål om følelser og holdninger. Han forstod at udnytte offentlighedens - og pressens - krav om enkle og nærværende budskaber. Han søgte indflydelse og tog ansvar, og altid med en afvæbnende humor, som gjorde ham svær at sige imod," skriver Folketingets nuværende formand Thor Pedersen (V) blandt andet i sit mindeord.

Erling Olsen var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i perioderne 1964-66, 1971-73 og 1975-98.

Han var boligminister 1978-82, justitsminister 1993-94 og afsluttede sin politiske karriere som formand for Folketinget 1994-98.

Ud over en række bøger om økonomiske og politiske emner har Erling Olsen skrevet erindringsbogen Fra ælling til ugle fra 1998.

Forrige artikel Lars Løkkes sankthans-tale Næste artikel Folketinget har meget at takke Olsen for Folketinget har meget at takke Olsen for