Tunnel under Femern er igen i spil

ANLÆG: Nye beregninger af Fermern-forbindelsen viser overraskende, at en bro bliver lige så dyr som en tunnel. Det får flere partier til at overveje en tunnel-løsning. Forligskredsen ventes at træffe en beslutning i januar.

Højest overraskende er en tunnel-løsning under Femern igen kommet på den politiske dagsorden.

Det skyldes nye beregninger, der viser, at en bro bliver 5,5 milliarder dyrere end hidtil antaget, mens en tunnel bliver 3 milliarder billigere. Dermed bliver bro om tunnel omtrent lige dyre - cirka 38 milliarder kroner - og derfor er det nu ikke længere økonomien, der afgør, hvilken model politikerne vælger.

De nye beregninger får flere trafikordførere til at genoverveje en tunnel.
"Indtil for et par uger siden hældede jeg til en bro, fordi den var klart billigere. Men med disse beregninger er tunnellen blevet meget mere interessant end tidligere. Nu mener jeg, at der er lidt flere fordele ved en tunnel-løsning, men jeg har ikke taget endelig stilling" siger Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke.

Han peger på, at en bro vil indsnævre sejlrenden, og det kan skabe problemer for de op mod 90.000 skibe, man forventer fremover vil sejle under broen årligt. De problemer slipper man for med en tunnel. Det er de danske politikere, som skal beslutte hvilken løsning der skal etableres, men efterfølgende skal projektet godkendes i Tyskland, og Magnus Heunicke peger på, at de tyske miljømyndigheder sandsynligvis nemmere vil acceptere en tunnel-løsning.

"Da vi skulle bygge Storebæltsbroen, skabte bro-delen i hvert fald større miljødebat end tunnelen," siger han.

Argumenter for bro 
Der er imidlertid også argumenter, der taler til broens fordel, mener Magnus Heunicke. Han peger på, at en bro er er hurtigere at etablere, og derfor vil staten hurtigere begynde at få sine penge tilbage. En tunnel er også dyrere i drift, ligesom det skal undersøges, hvor mange bilister der vil undlade at benytte en tunnel på grund af tunnel-skræk.

SF's trafikordfører, Anne Baastrup, vil opfordre SF til at stemme for en tunnel-løsning. Det skyldes hensynet især miljøhensyn.

"Bygger vi en tunnel, så ved vi, at naturen ti år efter er så godt som uberørt. Bygger vi derimod en bro, så er jeg bekymret for, at der sker ulykker med skibskollisioner. Blandt andet sejler Rusland med olie i området," siger hun.

SF'eren ser dog også fordele ved en bro: Der kan etableres cykelsti, og den er billigere at vedligeholde.

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) ønsker endnu ikke at kommentere, hvilken model han foretrækker.
"Jeg har et bud, men jeg holder det for mig selv. I januar holder vi et stort debatmøde om forbindelsen, og derefter holder vi møde i forligskredsen, hvor vi finder ud af, om vi skal lave VVM-undersøgelser af en tunnel eller af en bro," siger han og understreger, at den politiske beslutning i første omgang udelukkende handler om, hvilken model der skal VVM-undersøges.

Først når den undersøgelse ligger klar, kan forligsparterne, som tæller alle partier bortset fra Enhedslisten, træffe den endelige beslutning om, hvorvidt der skal etableres en tunnel eller en bro.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, forventer, at Venstre tager stilling til spørgsmålet i januar, men selv hælder han mest til en bro.
"De fleste havde inden redegørelsen en klar ide om, at det skulle være en bro. Men nu er de to modeller mere økonomisk ligestillet, og derfor skal vi se på, fordele og ulemper ved de to løsninger," siger han og peger på, at tunnel er mindre sårbar over for stormvejr, og at skibsfarten sikkert også vil foretrække en tunnel. Endelig kan miljøspørgsmål tale for en tunnel, selv om han mener, at tidligere erfaringer viser, at broer ikke påvirker naturen nævneværdigt.

"Men broen har også fordele. Der kan være bilister, som er bange for at køre i en så lang tunnel, ligesom en bro æstetisk er meget flot," siger han og fortsætter:

"Jeg hælder lige nu til en bro. Men jeg har ikke lagt mig fast. Hvis løsningerne er lige dyre, så synes jeg, at broen æstetisk er den bedste løsning. Men det er mest en følelse, og nu må vi se på de trafikale argumenter."

Frygt for terror 
Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, fastholder, at en bro er den bedste løsning.
"Tunnelen har højere driftsudgifter, og mange har en skræk for at køre i tunneler. Endelig er der større risiko for, at mange mennesker omkommer ved en terrorhandling i en tunnel. Sådanne betragtninger skal også tages med," siger han og understreger, at han mener, at prisen på broen kan presses ned.

"Det virker underligt, at broen pludselig bliver så meget dyrere, samtidig med at tunnellen bliver så meget billigere. Jeg er skeptisk over, om priserne er blevet pustet op for at dreje beslutningen i retning af en tunnel," siger han og fortsætter:
"Endelig mener jeg, at broer er smukke."

Også Magnus Heunicke mener, at broen er den smukkeste løsning, men han afviser, at det bliver æstetiske hensyn, som bliver afgørende.
"Det vil være helt usagligt. Vi skal træffe en beslutning, der er renset for den slags følelser, derfor skal vi nu have belyst fordele og ulemper," siger han.

Minister: prisen er fast
De nye økonomiske redegørelser over anlægspriserne er lavet af Femern A/S på bestilling fra transportministeren. Beregninger viser, at en bro-løsning bliver 5,5 milliard dyrere end tidligere antaget. Det ærgrer transportminister Hans Chr. Schmidt.

"Det irriterer mig, at vi skal betale mere, men projektet er stadig sundt," siger han og glæder sig over, at politikerne med de nye beregninger har fået en detaljeret gennemgang af projektets økonomi, hvor alle risici er lagt ind, ligesom alle tidligere erfaringer er blevet inddraget.

På den baggrund afviser ministeren, at projektets økonomi kan skride endnu engang.
"Prisen bliver, som det ligger her, ellers skal der ske noget, som hverken du eller jeg kan forudse, men man har vendt alle sten, og man har i den grad et dokumentationsmateriale, som fortæller tingene i detaljen. Det er fornuftigt," siger han.

I Dansk Folkeparti har man langt mindre tillid til de økonomiske beregninger.
"Vi har fået gentagende forsikringer om, at økonomien holdt. Nu har vi fået nye beregninger. Jeg har ikke tillid til dem, men vi tager dem til efterretning," siger Kim Christiansen.

Forrige artikel Skyttegravskrig anno 2010 Skyttegravskrig anno 2010 Næste artikel Kommissionen: Det Indre Marked 2.0 på vej