Kommuner efterlyser virkemidler i vandplanerne

VANDPLANER: Flere kommuner er frustrerede over, at vandplanerne ikke giver svar på, hvordan kommunerne skal nå målene i vandrammedirektivet. Mange virkemidler skal først undersøges nærmere.

De længe ventede vandplaner opstiller mål, men anviser ikke, hvordan kommunerne skal nå målene. Sådan lyder det bekymret fra flere kommuner, som efterlyser klar besked om, hvilke virkemidler kommunerne får til rådighed.

Formanden for Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Torben Nøhr, som også er direktør for teknik og miljø i Vordingborg Kommune, glæder sig over, at planerne endelig er kommet. Men han peger på, at mange forhold stadig er uklare.

"Vandplanerne sætter målene, og de er ambitiøse. Men det står tilbage, om vi får virkemidler til at nå disse mål. Det er stadig uklart, fordi de centrale ting på for eksempel vandløbsvedligeholdelse, spildevand og vandindvinding i hovedstadsområdet ikke er løst endnu," siger han.

Samme opfattelse har Hanne Stensen Christensen, som er chef for natur- og vandkontoret i Næstved Kommune. Hun påpeger, at der langtfra er overblik over, hvilke virkemidler kommunerne får til at nå målene i vand- og naturplanerne.

"Selv om vi har planerne, så ved vi ikke, hvordan vi skal gennemføre dem. Det er jeg skuffet over," siger hun og nævner den ændrede vandløbsvedligeholdelse som et vigtigt, uafklaret spørgsmål.

Her ved kommunerne endnu ikke, hvordan lodsejerne skal kompenseres, og hvem der skal kunne få erstatning, fordi de endnu ikke har set en beregningsmodel.

"Det kan godt være, at ændret vandløbsvedligeholdelse er en god ide. Men vi ved ikke, hvordan vi skal gennemføre det, og hvis vi får et utilstrækkeligt virkemiddel, så kan vi jo ikke bakke det op," siger hun.

Venter på arbejdsgrupper  
Vandløbsindsatsen skal analyseres nærmere af en arbejdsgruppe, som både skal tage stilling til virkemidler og vurdere de økonomiske konsekvenser. Andre arbejdsgrupper skal vurdere spildevandsindsatsen, vandindvinding i hovedstadsområdet, sørestaurering og konsekvenserne af markvanding. Arbejdsgrupperne skal være færdige med deres arbejde i januar, og først til den tid har kommunerne overblik over økonomi og virkemidler.

"Det kan godt være, at høringsperioden officielt er på seks måneders høring, men det bliver jo reelt skåret ned til nogle få måneder, når vi ikke ved, hvad vi skal forholde os til, før januar," siger Hanne Stensen Christensen, der understreger, at tidsplanen er presset, fordi der denne gang er tale om en politisk høring, hvor kommunalpolitikerne skal have tid til at kommentere forslagene.

Høringen slutter i begyndelsen af april 2011. 

Torben Nøhr understreger, at det at vigtigt for kommunerne, at arbejdsgrupperne holder deres deadlines.
"Vi skal have en hurtig afklaring, men vi er stadig positive, og går nu i gang med at tale med de grønne organisationer, landbruget og de øvrige parter," siger han.

DN: Hvad kan vi regne med? 
Det er ikke kun i kommunerne, at de mange uafklarede forhold vækker bekymring. Også Danmarks Naturfredningsforening undrer sig over processen.

"Nu skal arbejdsgrupper med landbruget og Fødevareministeriet diskutere en række forhold. Det sker parallelt med, at vi andre bliver hørt. Det vil sige, at vi ikke engang er sikre på, at det, der nu står i planerne, er det, som regeringen mener skal ske," siger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

Forrige artikel To danske navne kæmper om EU-topjob To danske navne kæmper om EU-topjob Næste artikel Løkkes bulldozer-plan får blandet modtagelse Løkkes bulldozer-plan får blandet modtagelse