Her er MEP'ernes EU-hold

EU-FODBOLD: Altinget | EU har bedt MEP'erne give deres bud på et EU-hold til VM i fodbold. Her kan du se deres bud på det, de mener er det bedste EU-fodboldhold.

Af Altingets fodboldredaktion 

Forestil dig, at EU havde et hold med til VM i fodbold. Altinget | EU har bedt tre danske MEP'er give deres bud på, hvordan sådan et hold skal se ud. Sidst i artiklen kan du se Altinget | EU redaktionens bud.

Tanken er ikke ny, men blev faktisk udført i anledningen af 50 året for Rom-traktaten i 2007 med en kamp mellem Manchester United og EU XI på Old Trafford. Dengang vandt Manchester Uniteds stjerner 4-3 over EU-holdet.

Hvert EU-land repræsenteret ved den aktuelle VM-slutrunde skal have en repræsentant på EU-holdet, mens der ikke var krav til formation og sammensætning af spiller ellers.

Bendt Bendtsen (MEP for Konservative)
"Jeg har valgt en konservativ 4-4-2 opstilling med fokus på fornuftige spillere, der har en god arbejdsmoral og formår at skille sig ordentligt af med bolden. Selvfølgelig er der blevet plads til enkelte individualister, ligesom der er flere højtråbende spillere, da der jo er højt til loftet i Det Konservative Folkeparti."

Jens Rohde (MEP for Venstre)

Britta Thomsen (MEP for Socialdemokraterne)
"Jeg følger VM med stor interesse. Mine forventninger er især store til Portugal, der dog har skuffet lidt i den første kamp mod Elfenbenskysten. Jeg håber de kommer stærkt tilbage mod Nordkorea og Brasilien. Også Spanien har haft en sløj første kamp, men jeg mener stadigvæk at de er favoritter til at vinder VM. Specielt David Villa er en meget farlig angriber, som jeg også har taget med på mit VM-hold."

Altinget | EU:
Vi har valgt at satse på talentet. Nogle af de mindre stærke nationale mandskaber i EU kan mønstre stærke unge talenter, som vi har valgt som deres repræsentanter. Her kan nævnes den talentfulde målmand Samir Handanovič fra Slovenien. Måske et overraskende valg, men der skal en repræsentant fra Slovenien med, og han vurderes til at være en spiller, som står foran sit helt store gennembrud og spiller fast i Udinese. Derudover kan nævnes Slovakiets unge komet Marek Hamšík, som også huserer i Serie A, samt det unge græske håb Sotiris Ninis.
Desuden står vi stærkt defensivt, da det er vigtigt for et hold, der skal nå langt. Derfor består vores fire-backkæde af fire stærke spillere fra fire store EU-foldboldnationer. Derudover har vi valgt Christian Poulsen som vores danske repræsentant, hvilket vil skabe en stærk balance på en midtbane, som skal skabe rum og muligheder for holdets mest indlysende repræsentant: Fernando Torres.

Forrige artikel Genopretningspakken får MF'er på fødderne Genopretningspakken får MF'er på fødderne Næste artikel Ekspert: Altingets VM-hold slår MEP'ernes Ekspert: Altingets VM-hold slår MEP'ernes