Kommuner får stor opgave med vådområder
GRØN VÆKST: Miljøministeriet og KL er blevet enige om, hvordan der fremover skal oprettes vådområder. Landbrug & Fødevarer er tilfredse - det er Naturfredningsforeningen ikke.
Aftalen betyder, at kommunerne får et betydeligt ansvar for vådområderne. Det glæder KL og landbruget, mens Danmarks Naturfredningsforening og en ekspert er bekymrede over, om kommunerne kan løfte opgaven.
I hvert af de 23 vandoplande bliver der nedsat en vandoplandsstyregruppe med oplandets kommuner. Styregruppen skal prioritere, hvor der skal laves en indsats, og herefter udpeges en ansvarlig kommune, der får ansvaret for det enkelte vådområde-projekt inklusive kontakten til lodsejerne.
Miljøministeren kalder aftalen et stort skridt fremad for vandmiljøet.
Tilfredshed i KL
I KL glæder formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Jens Stenbæk (V), sig over, at kommunerne dermed fortsat skal spille en betydelig rolle i forvaltningen af det åbne land. Han forklarer, at forhandlingerne er trukket ud, fordi kommunerne har kæmpet for at få et større ansvar.
"I begyndelsen lå hele opgaven hos de statslige aktører. Vi har argumenteret for, at den opsøgende indsats over for lodsejerne ligger bedre i kommunerne, ligesom udførelsen af projekterne ligger bedre hos kommunerne, fordi vi på den måde kan udnytte synergier i forhold til blandt andet landskabshensyn og tilgængelighed i naturen," siger Jens Stenbæk.
Kommunerne får dog ikke hele ansvaret. Dels oprettes en national styregruppe, som vil overvåge indsatsen, dels ligger finansieringen stadig hos staten. Her skal kommunerne søge om midler til de enkelte projekter. Denne model er oprettet for at leve op til kravene for EU's landdistriksmidler, som finansierer det meste af vådområde-indsatsen.
Det er også staten, der skal varetage køb og salg af jord til de enkelte projekter. "Det må vi leve med, men det er stadig os, der har kontakten til lodsejerne, og som finder ud af, hvor behovet er. Det er det vigtige for os," siger Jens Stenbæk, som også er tilfreds med, at aftalens økonomiske forudsætninger kan genforhandles ved de årlige økonomiforhandlinger mellem stat og kommune.
Vigtigt med dialog
I Landbrug & Fødevarer er vand- og naturchef Flemming Nør-Pedersen tilfreds med, at man griber til et målrettet virkemiddel i stedet for en generel regulering. Han mener også, at aftalens rollefordeling er fornuftig.
"Det er godt, at kommunerne får hovedansvaret, for de er tæt på lodsejerne. Det skaber basis for en tidlig dialog om indsatsen, og det er altafgørende," siger han og opfordrer kommunerne til at komme ud til landmændene ved køkkenborde og forsamlingshuse for at få dem inddraget tidligt i processen.
"Det er vigtigt, at man ikke først laver forkromede planer på rådhuset, og så først bagefter fortæller lodsejerne, hvordan det skal være," siger han.
Fortvivlende at flytte opgaver
I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Ella Maria Bisschop-Larsen derimod langtfra tilfreds. Hun kalder det helt uforståeligt, at man har valgt den kommunale model. Hun peger på, at statens landsdelscentre under Skov- og Naturstyrelsen i dag har ansvaret for at oprette vådområder, og at de gør det godt.
"Det er fortvivlende, at man bliver ved med at flytte rundt med opgaverne. Hvorfor ikke lægge dem et sted, hvor de har ekspertisen på forhånd? Statens landsdelscentre fungerer godt og gnidningsløst, men nu vil man flytte opgaven fra nogle, som efterhånden er blevet gode til det, til nogle, som i hvert fald ikke kan det, når de får opgaven. Kommunerne har ingen erfaring med det, så det vil forsinke processen," siger hun.
Hun ærgrer sig desuden over, at aftalen ikke fokuserer på, at vådområderne med en ekstra indsats også kunne blive til god natur til glæde for fuglene.
Seniorforsker Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, peger også på, at det bliver en stor opgave for kommunerne.
"Jeg kan tvivle på, om kommunerne har de økonomiske ressourcer og den faglige ekspertise, der skal til. Det bliver også spændende at se, hvor mange kræfter kommunerne har til at lave disse vådområde-projekter. Det kræver en del opsøgende arbejde at få landmændene med, og kommunerne har jo i forvejen en række andre nye natur- og miljøopgaver," siger han.
En stor opgave
Brian H. Jacobsen peger på, at der de seneste 6-8 år er blevet oprettet cirka 1.000 ha vådområder om året. Med den nye aftale skal det årlige omfang fordobles de næste fem år.
"Det kommer ikke af sig selv, så der skal virkelig skubbbes på, hvis det skal lykkes," siger han.
Aftalen mellem Miljøministeriet og KL fokuserer primært på vådområderne. Parterne forhandler stadig om indsatsen for henholdsvis ådale, vandløb, grundvand og spildevand, samt implementeringen af naturplanerne.
Oppositionen samler sig om uddannelses-mål
