Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Brian Mikkelsen: Betydelig vækst i kinesiske investeringer i EU

SVAR:

Erhvervsministeren svarer Aleqa Hammond, at antallet og værdien af kinesiske fusioner og opkøb i EU har været under betydelig vækst i perioden 2003-2016. Knap halvdelen af de kinesiske investeringer falder inden for sektoren fremstilling.

Anders Samuelsen: Udenlandske investeringer i infrastruktur kan være problematisk for udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitiske hensyn

SVAR:

Udenrigsministeren svarer Aleqa Hammond, at udenlandske investeringer i EU i stigende grad rettes mod nye markeder og strategiske aktiver, hvor investoren opererer under statslig indflydelse og i nogle tilfælde ud fra en erklæret strategi fra regeringens side. Der kan i særlige tilfælde være udenlandske investeringer, som kan være problematiske ift. udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitiske hensyn, f.eks. når det drejer sig om strategisk vigtig infrastruktur eller følsomme oplysninger. Derfor har EU-Kommissionen fremsat et forslag til en forordning, der skal skabe en fælles juridisk ramme og øge samarbejdet mellem medlemsstaterne i forhold til screening af udenlandske investeringer.