Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Eva Kjer: Sådan styrker vi indsatsen mod sexchikane

SVAR:

Ministeren for ligestilling svarer Pernille Skipper (EL), at den dialogorienterede indsats mod sexchikane på arbejdsmarkedet også består af en høring med arbejdsmarkedets parter og dialog med filmbranchen. Desuden vil man styrke Arbejdstilsynets indsats mod sexchikane.

Troels Lund: Jobreform I bliver undersøgt for underestimering

SVAR:

Beskæftigelsesministeren svarer Finn Sørensen (EL), at der er rejst spørgsmålstegn ved, om Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af jobreform I underestimerer effekterne af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Der er derfor igangsat en undersøgelsen af analysen.

Troels Lund oplyser om regler for revurdering af førtidspension

SVAR:

Beskæftigelsesministeren svarer Claus Kvist Hansen (DF), at førtidspension tilkendt i en bestemt periode eller til beboere i et bestemt område ikke vil kunne lægge til grund for en generel revurdering, som er forenelig med den forvaltningsretlige grundsætning om ligebehandling. 

Troels Lund: 127.100 flere private beskæftigede siden 2015-valget

SVAR:

Beskæftigelsesministeren oplyser til udvalget, at der siden folketingsvalget i 2015 er kommet cirka 127.100 flere beskæftigede i den private sektor. Tallene viser dog udviklingen frem til juni 2017, og ministeren har derfor bedt Danmarks Statistik om den seneste udvikling frem til februar 2018.