Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Antorini redegør for regler for introdansk

SVAR: Den seneste ændring af danskuddannelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2014. Ændringen medfører bl.a., at arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer fremover indledningsvis tilbydes 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som skal gennemføres inden for en periode på 1½ år.

Så meget bruger ministerierne på Kammeradvokaten

SVAR: 321,2 mio. kroner brugte ministerierne i alt på kammeradvokatens ydelser i 2012. Skatteministeriet topper listen med over en tredjedel af de samlede udgifter. Find alle tallene her.

Corydon: Kvalitet i det offentlige måles ikke nødvendigvis på antal ansatte

SVAR: Venstres Jacob Jensen vil vide, hvor mange offentlige ansatte, der ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) skal være i 2020 for at kunne opretholde et rimeligt serviceniveau i den offentlige sektor. Men ifølge ministeren hænger antallet af offentligt ansatte ikke nødvendigvis sammen med værdien eller kvaliteten af de offentlige ydelser.

Corydon: 9.000 flere offentligt ansatte frem mod 2020

SVAR: I Konvergensprogram 2013 er der plads til en stigning i den offentlige beskæftigelse på ca. 9.000 personer frem mod 2020. Der er ifølge finansministeren dog ikke taget stilling til fordelingen af den offentlige beskæftigelse på udgiftsområder eller faggrupper.

Corydon udskyder svar om spindoktorers fratrædelsesforhold

SVAR: Finansministeren skulle til finansudvalget redegøre for de samlede udgifter til fratrædelsesgodtgørelser for de særlige rådgivere, der siden regeringens tiltrædelse har forladt deres stilling. Svaret lader dog vente på sig. Seneste melding fra ministeren hedder "hurtigst muligt efter nytår".