Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hummelgaard: Et af initiativerne er, at flygtninge i højere grad skal blive en del af arbejdsmarkedet

SVAR:

FORSTÅELSESPAPIR: Beskæftigelsesministeren svarer Morten Dahlin (V), at forståelsespapiret ikke er et regeringsgrundlag og at det derfor ikke er udtømmende. Derudover oplister han en række initiativer, blandt andet at regeringen generelt vil øge beskæftigelsen, sikre at familiesammenførte og flygtninge i stigende grad bliver en del af arbejdsmarkedet og give de ældre mulighed for at arbejde på nedsat tid.

Støjberg: Udlændinge bør være villige til at betale for at lære dansk

SVAR:

Udlændinge- og integrationsministeren svarer Holger K. Nielsen (SF), at hun går ud fra, at udlændinge tager højde for, at de skal lære dansk, inden de flytter til Danmark, og at de også er villige til at betale noget for det. Det er ikke urimeligt, men det er det derimod, at det offentlige skal betale for folk, som selv tjener penge.

Løhde: En forøgelse af den offentlige lønsum med én procent koster mere end 3 milliarder kroner

SVAR:

Innovationsministeren svarer Finn Sørensen (EL), at en forøgelse af den offentlige lønsum med 1 pct. i nationalregnskabet svarer til en umiddelbar udgiftsstigning på ca. 3¼ mia. kr. Når der regnes efter indkomstskat og anden tilbageløb, svarer virkningen på den strukturelle saldo til omtrent halvdelen. Det er op til den enkelte kommune at foretage den udgiftspolitiske prioritering.