Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Frederiksen svarer på Hjorts kritik af "absurd" jobrotationsordning

SVAR: Mette Frederiksen bemærker, at den nuværende jobrotationsordning stammer fra velfærdsaftalen fra 2006. Det gælder også muligheden for at modtage jobrotationsydelse til beskæftigede der deltager i uddannelsesforløb som elever og lærlinge - såvel i skoleperiode som praktikperiode.

Statsministeren er godt tilfreds med det brede samarbejde

SVAR: Siden regeringens tiltræden er der indgået en lang række brede politiske aftaler og forlig. I det seneste folketingsår bl.a. om trafik, kontanthjælp, SU, vækstplan og nyt socialt tilsyn. Dét er jeg meget tilfreds med. Jeg takkede da også i mit indlæg under afslutningsdebatten den 29. maj Folketingets partier for det gode og brede samarbejde. Jeg har ikke øvrige bemærkninger til spørgsmålet.

Holger K. forsvarer nye skatteregler for transport- og logistikvirksomheder

SVAR: Formålet med de nye regler er – jf. skattereformaftalen indgået mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti – at begrænse udbredelsen af social dumping og skabe mere fair konkurrence mellem danske og udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark. Dette er en problemstilling, som regeringen fortsat finder relevant, og som regeringen fortsat vil forfølge.

Holger K. vil ikke arbejde for "svensk skattetryk"

SVAR: Jeg mener, at det er en meget forkert præmis, at man alene ved at sænke skattetrykket kan øge velstanden. Det ville være besynderligt og ikke økonomisk forsvarligt, hvis vi skulle indføre en målsætning om, at det danske skattesystem skulle nærme sig det svenske med hensyn til dette mål.

Krag afviser anklager om proformaforhandlinger

SVAR: Jeg kan kun gentage, hvad jeg allerede flere gange tidligere har givet udtryk for; nemlig at jeg allerhelst havde set, at parterne havde opnået enighed om en ny overenskomst. Jeg kan derfor afvise, at der har været tale om proformaforhandlinger.

Hækkerup redegør for nye kontanthjæps-regler for handicappede

SVAR: Personer, der endnu ikke har fået tilkendt førtidspension og ikke er blevet visiteret til fleksjob, vil modtage den ydelse, som den pågældende opfylder betingelserne for. Dermed er personen også omfattet af de vilkår, der gælder for at modtage denne ydelse – fx kontanthjælp. Efter min opfattelse er det rimeligt, at mennesker, der er berettiget til den samme ydelse, behandles ens.