Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Mette Frederiksen venter selv på svar om kampen mod socialt bedrageri

SVAR: Venstres Jakob Engel-Schmidt vil have beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at vurdere, om Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med a-kassernes kontrol for socialt bedrageri i 2013 virker efter hensigten. De samlede resultater af Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn i 2013 kommer dog først i 2014. Derfor må venstremanden vente lidt på svaret.

Holger K. redegør for reglerne for arbejdsudleje

SVAR: Reglerne om beskatning ved arbejdsudleje går ud på, at udenlandsk arbejdskraft beskattes på samme måde som dansk arbejdskraft, hvis en udenlandsk arbejdstager arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Skatteminister Holger K. Nielsen finder det "helt rimeligt", at dansk og udenlandsk arbejdskraft skattemæssigt ligestilles.

Regeringen vil ikke genindføre fattigdomsydelser

SVAR: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) bekræfter, at det ikke indgår i regeringens overordnede politik at genindføre de såkaldte fattigdomsydelser, som blandt andet omfatter starthjælpen, kontanthjælpsloftet, timereglen og introduktionsydelsen.

Sass: Vi er glade for alle danske arbejdspladser

SVAR: Ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) deler regeringen ikke MP Margrete Aukens (SF) opfattelse af, at der findes danske arbejdspladser, som vi »ikke skal være specielt stolte af«, sådan som den MP'eren har formuleret det om danske tobaksmedarbejdere.

Regeringen kigger på ny aftale om færøsk arbejdsløshedsforsikring

SVAR: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) oplyser, at der har været et indledende møde om revision af aftalen fra 1993 mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring mellem den færøske arbejdsløshedsforsikring ALS, det færøske erhvervsministerium og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Vilhelmsen forsvarer reformers sociale konsekvenser

SVAR: Det har været nødvendigt at gennemføre reformer, der kan sikre øget vækst og beskæftigelse, lyder det fra socialministeren, efter Venstre har peget på, at uligheden stiger som følge af reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Statsministeren vil ikke forholde sig til kontroversiel DSU-kampagne

SVAR: Venstre vil have statsministeren til at tage afstand fra DSU's kampagne bestående af en illustration, hvor offentlige skoler og sygehuse brændes af med tilhørende overskrift: »Den liberalistiske drømmeverden«. Det nægter statsministeren imidlertid.