Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Antorini sætter tal på korte uddannelsesaftaler

SVAR: I 2014 blev der indgået 3.562 korte uddannelsesaftaler, defineret som uddannelsesaftaler, som kun gælder for en del af uddannelsen, nærmere bestemt for mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet.

Minister: Naturligt med forskel på resultaterne i jobcentrene

SVAR: Når vi har 94 jobcentre, som varetager beskæftigelsesindsatsen, vil der samtidig altid være kommunale forskelle i resultaterne, siger beskæftigelsesministeren. Det kan skyldes, at nogle kommuner gør det bedre end andre kommuner. Forskellene kan dog også skyldes, at de enkelte kommuner ikke har samme rammevilkår og udfordringer, som slår ud i forskellige prioriteringer i indsatsen.

Corydon: EU-dom over Austrian Airlines uden betydning for SAS's Cimber-model

SVAR: Enhedslisten havde bedt finansministeren vurderede hvilken betydning sagen, som Austrian Airlines tabte ved EU-domstolen i 2014, har for SAS's såkaldte ”Cimber-model”. I tilfældet med SAS’ køb af Cimber og overflytning af personale bevarer de overflyttede medarbejdere imidlertid deres hidtidige vilkår, hvorfor de to sager ikke er sammenlignelige, svarer ministeren.

Minister kigger kritisk på kommunernes fordeling af sygedagpenge

SVAR: Hvis man er syg og er berettiget til det, så skal man selvfølgelig have sygedagpenge, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S). Han har nu bedt Ankestyrelsen foretage en praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af reglerne om uarbejdsdygtighed, ligesom har har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at sende en orientering til kommunerne om reglerne på området.

Minister: Jobcentre har snart styr på it-systemer

SVAR: Jobcentrene har haft driftsforstyrrelser på deres it-systemer pga. interne problemer hos kommunernes it-leverandør KMD. På baggrund af KMDs udtalelser til Avisen.dk d. 16. februar 2015 og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings oplysninger forventer beskæftigelsesministeren dog, at driftsforstyrrelserne er løst ca. medio marts.

Minister: Derfor er der aldersgrænse på fleksjob

SVAR: Formålet med fleksjobordningen er, at personer i den arbejdsdygtige alder med nedsat arbejdsevne kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ansættelse i et fleksjob er muligt frem til folkepensionsalderen, som pt. er 65 år. Som folkepensionist er det muligt at arbejde ved siden af sin folkepension.

Carsten Hansen: Derfor koster V-plan job i landdistrikter

SVAR: Boligministeren redegør her for de beregninger, der danner grundlag for, at han til Altinget har udtalt, at en "Venstre-regering vil koste 4.500 job i landdistrikter". Tallet skulle have heddet 5.550, og bygger på beregninger fra Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.