Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Danmark gør ikke nok for indvandrere på arbejdsmarkedet

SPØRGSMÅL: Hvad agter ministeren at foretage sig i anledning af kritikken fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), som i sin seneste rapport om Danmark kritiserer, at Danmark ikke gør nok for at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet?

Ledige arbejdsprøves med collage-opgave

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning, til at ledige henvises til det private jobfirma HKI for at blive arbejdsprøvet i at lave collage, og at deres arbejdsevne vurderes ud fra, hvordan de løser collage-opgaven?

Arbejdsløse inddriver skattegæld

SPØRGSMÅL: Kan ministeren begrunde, hvorfor man i Skat København sætter arbejdsløse til at inddrive skattegæld, når man lige så vel kunne ansætte de relevante personer i normale stillinger på normale overenskomstmæssige vilkår, og agter den socialistiske skatteminister at gøre noget ved problematikken?

Fokus rettes igen på underviseres bijob

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for, om ministeren eventuelt vil være indstillet på at regulere adgangen til bijob for ansatte på universiteterne, jf. artiklen »Studerende: Underviseres dobbeltjob er ude i hampen«, bragt på Politiken.dk den 11. maj 2012?

V sætter spørgsmålstegn ved håndværkerfradrag

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det formålstjenligt og rimeligt, at en person, der bebor et parcelhus alene, ikke kan opnå et håndværkerfradrag af samme størrelse som de to personer, der bebor det tilsvarende hus ved siden af?

DF kræver ministergodkendelse, hvis udkants-arbejdspladser skal flyttes

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til at indføre et princip om, at statslige arbejdspladser ikke må lukkes eller flyttes fra landdistrikterne uden godkendelse fra den ansvarlige minister, og at det kun sker, efter der er lavet en samlet vurdering af konsekvenserne for det pågældende lokalområde?