Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V: Hvad koster udenlandsk frugt i danske arbejdspladser?

SPØRGSMÅL: Ifølge de danske økologiske frugtavleres egne oplysninger er en normal dansk økologisk frugthøst på ca. 10 mio. stykker frugt om året. Via den danske skolefrugtordning blev sidste år uddelt ca. 14 mio. stykker frugt. Mener ministeren, at det er rigtigt, at vi på den måde kommer til at importere udenlandsk frugt, og hvilke konsekvenser har det for beskæftigelsen og omsætningen i dansk frugtavl?”

Joachim B. Olsen vil have sammenlignet det svenske og danske dagpengesystem

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oversende en sammenligning af det svenske og danske dagpengesystem (bl.a. ved at sammenligne dagpengesats, dagpengeperiode og optjeningskrav) og herunder vurdere, om det danske dagpengesystem overordnet set er mere stramt over for de ledige end det svenske?

EL sætter fingeren på nye regler for handicappede

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at personer med handicap eller kroniske lidelser, der henvises til kontanthjælp, fordi kommunen ikke mener, at det endnu er tilstrækkeligt dokumenteret, at de ifølge de nye regler er berettigede til fleksjob eller førtidspension, bliver ramt af kontanthjælpsreglerne om ikke at måtte eje noget, så de f.eks. tvinges til at opbruge en børneopsparing?

K beder om reaktion på PLO-kritik af regeringen og Venstre

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens kommentar til, at PLO's formand om den politiske aftale mellem regeringen og Venstre om lovindgreb mod almen praksis har udtalt, at det vidner om, at regeringen og regionerne hele tiden har ført proforma overenskomstforhandlinger med PLO?

DF: Støtter vi internationalt initiativ mod misbrug af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU?

SPØRGSMÅL: Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til indholdet af et brev, som fire indenrigsministre fra Storbritannien, Østrig, Holland og England har sendt til EU med krav om, at EU skrider ind over for indvandrere, der misbruger arbejdskraftens frie bevægelighed i EU til at få adgang til sociale ydelser, omtalt i Jyllands-Posten den 2. maj 2013, og for, om regeringen aktivt vil støtte dette initiativ?

Aarhus' borgmester ser problemer med ændringen af dagpengereformen

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig med Aarhus Kommunes socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaards udtalelser til Ritzau den 15. maj 2013 om, at der er en øvre grænse for, hvor mange personer kommunerne kan tage ind på særlige vilkår og om den grænse overskrides med regeringens udspil »Ny og bedre indfasning af dagpengereformen«?

V vil sikre, at ledige søger

SPØRGSMÅL: Hvilke redskaber vil ministeren anvende for at sikre, at ledige søger geografisk bredt og på tværs af landegrænser?

EL: Hvad igangsatte arbejdet med at opdatere dagpenge?

SPØRGSMÅL: Kan ministeren eller ministeriet bekræfte, at det var BEU alm. del – spørgsmål 72, der direkte eller indirekte igangsatte arbejdet med at opdatere grundlaget for, hvor mange der forventedes at miste retten til dagpenge i første halvår 2013?