Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL: Forsøger Kommissionen at påvirke den nationale debat om handelsaftale?

SPØRGSMÅL: Enhedslistens Nikolaj Villumsen beder handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) forholde sig til NOTATs afsløringer om, at Kommissionen har en strategi for aktivt at påvirke den nationale debat i medlemslandene omkring TTIP-aftalen (Transatlantic Trade and Investment Partnership).

V: Hvad gør vi med bonus for minifleksjob?

SPØRGSMÅL: Venstre spørger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) hvad hun vil gøre, hvis ikke alle de nuværende 2.138 arbejdsgivere, der har oprettet et minifleksjob på under 10 timer om ugen, får udbetalt deres bonus på 25.000 kr. fra Forebyggelsesfonden.

DF: Opfordres jobsøgende til at tie om handicap?

SPØRGSMÅL: Internetsiden etik.dk har netop offentliggjort artiklen "jobsøgende opfordres til at tie om handicap". Dansk Folkeparti ønsker en kommentar fra social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF).

V: Erhvervsrettede uddannelser diskrimineres

SPØRGSMÅL: Venstres Peter Juel Jensen mener, at private udbydere af erhvervsrettet uddannelse diskrimineres ved, at taxametrene er ca. 8 pct. dyrere i forhold til offentlige udbydere.

Udvalg beder om liste over selvforsørgende østeuropæere

SPØRGSMÅL: Beskæftigelsesministeren skal - fordelt på nationalitet - oplyse, hvor stor en del af de statsborgere fra Østeuropa, der er kommet til Danmark de sidste to år under EU-reglerne, der i dag er selvforsørgende.

Mette Frederiksen skal svare på spørgsmål fra Unges Uddannelsescenter

SPØRGSMÅL: Beskæftigelsesministeren skal kommentere på en henvendelse fra Unges Uddannelsescenter om projektet "Klar til Start" (opkvalificeringstilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser), og redegøre for, hvordan det sikres, at afklaringsforløbet for unge med autisme er forsvarligt i forhold til de unges mulighed for at komme i varig beskæftigelse.