Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Hvad mener finansministeren egentlig om landets økonomi?

SPØRGSMÅL:

På baggrund af Finansministeriets "Opdaterede 2020-forløb" fra september beder Socialdemokraterne ministeren vurdere, om følgende citatet i Politiken den 10. oktober er rigtigt: "Der er mig bekendt et råderum frem mod 2020 på 31 milliarder kroner. Det blev nedjusteret fra 39 milliarder kroner. Men for 2016 er der ingen penge".

 

DF: Skal syge virkelig i ressourceforløb?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder beskæftigelsesministeren svare på, om det var hensigten med førtidspensionsreformen at få meget syge mennesker til at gennemgå ressourceforløb.

EL: Hvordan skal Arbejdstilsynet omstruktureres?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder med en række spørgsmål beskæftigelsesministeren redegøre for planerne om omstruktureringer og reduktioner på Arbejdstilsynets område. Partiet ønsker blandt andet svar på, hvorfor Arbejdstilsynets ansatte og deres tillidsrepræsentanter ikke på lige fod med ledelsen og departementet informeres om resultatet af eksterne analyserapporter om Arbejdstilsynet.

EL stiller adskillige spørgsmål om ressourceforløb

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten ønsker bl.a. beskæftigelsesministerens svar på, hvor mange ressourceforløb der er etableret siden reformen af førtidspension trådte i kraft den 1. januar 2013, og hvor mange der er afsluttet.

S: Skal virksomheder have EU-støtte ved flytning?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder erhvervs- og vækstministeren svare på, om det er rimeligt, at en international virksomhed kan få EU-støttemidler til at flytte en virksomhed fra et EU-land til et andet.