Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Kan besparelser på Arbejdstilsynet forhindres med LO-løsning?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder beskæftigelsesministeren kommentere LO’s forslag om, at de bebudede besparelser på Arbejdstilsynets område trækkes tilbage og finansieres ved træk på Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse efterfulgt af politiske forhandlinger om en langsigtet løsning på Arbejdstilsynets område.

 

EL: Bør Ankestyrelsen kigge på ulovligt stop for sygedagpenge?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) svare på, om det er rimeligt, at Ankestyrelsen i sin principafgørelse 75-15 om ulovligt stop for sygedagpenge afviser at genoptage sagerne med henvisning til, at det er en betydelig administrativ byrde og at ikke alle sager kan identificeres.

Ellemann skal sætte tal på landets sygefravær

SPØRGSMÅL:

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) skal overfor Social- og Indenrigsudvalget oplyse sygefraværet i de enkelte regioner samlet set i årene 2011-2014. Samtidig skal ministeren udregne hvad forskellen på toppen og bunden udgør i antal fuldtidsansatte og kroner.

 

S beder finansministeren redegøre for det økonomiske råderum

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder finansministeren slå sit syn på statens økonomiske råderum fast. Ministeren har for nylig udtalt, at det økonomiske råderum frem mod 2020 er på 40 milliarder kroner, men ifølge Socialdemokraterne også tidligere anført, at det blot lød på 31 milliarder kroner.

EL beder minister kommentere Altinget-artikel om adgangskrav

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder undervisningsministeren kommentere artiklen "Nye adgangskrav skræmmer voksne elever væk", bragt i Altinget den 3. november 2015. Artiklen viser, at antallet af voksne, der starter på en erhvervsuddannelse, er blevet halveret efter indførelsen af karakterkrav.