Tildeling af omsorgsorlov er fyldt med mistro og mistænkeliggørelse

Når ægtefællen bliver plejekrævende, møder den pårørende, der stadig arbejder, overraskende udfordringer fra det offentlige. Derfor må det offentlige system stramme op på at informere korrekt i de sammenhænge, hvor en folkepensionist ikke længere er ensbetydende med en erhvervsinaktiv, skriver Abelone Glahn.

I dag er jeg særlig glad. Jeg har lige fået forlænget min omsorgsorlov tre måneder. Det betyder, at jeg yderligere tre måneder kan passe min mand på fuld tid og lønnet af kommunen, mens han forsøger at genrejse sig efter en række blodpropper.

Jeg har allerede passet ham i seks måneder, mens han er ved at komme sig, men det var lige ved ikke at blive til noget overhovedet: Jeg er nemlig både selvstændig og 68 år, det vil sige folkepensionist samtidig med, at jeg er pårørende, og dét fik maskineriet til at kortslutte, da jeg bad om hjælp.

{{quote:146630:R}}

Login